AMD kan opdages med hjælp fra iPhonen - sådan passer du på dit syn med 4 gode apps

AMD (aldersrelateret maculadegeneration) kaldes populært for øjenforkalkning. Det er den hyppigste årsag til læseblindhed i Danmark og forekommer hos 12% af befolkningen over 60 år. Der findes både en våd AMD, der giver synssløring og skævvridning af synet og en tør AMD, der giver læsevanskeligheder. Det er muligt at bremse eller forsinke udviklingen af både tør og våd AMD. Derfor er det vigtigt at teste sit syn løbende, og holde øje med de tidlige symptomer.
Du behøver ikke at rive timer ud af kalenderen for at gå til øjenlægen. Der findes nemlig app's til din iPhone, der kan hjælpe dig med at teste dine øjne for AMD og andre almindelige øjensygdomme, hjemme fra sofaen.
I dag bruges apps af både øjenlægerne på klinikken og af patienterne hjemme i sofaen, fordi de ofte giver et bedre resultat. Vi har fundet fire gode apps til din iPhone, der hjælper dig med passe godt på dine øjne.
Test dit syn med øjenlægens foretrukne app og opdag AMD tidligt
App’en Smart Optomery fra firmaet af samme navn, er en app udviklet til øjenlæger. Den giver patienter mulighed for at teste deres syn for 16 forskellige synsforstyrrelser. App’en er nem at bruge og indeholder brugsanvisninger til hver enkelt test, så du hurtigt kan komme i gang med at teste dit syn.
Risikoen for at få en øjensygdom stiger kraftigt, når man er i +50 års alderen, men man bør begynde at teste sit syn løbende meget tidligere, for at opdage tidlige symptomer på AMD, da man kan mindske symptomerne, hvis det opdages tidligt.
Test dig selv for tørre øjne
Tørre øjne skyldes at øjnene ikke producere nok væske til at holde øjnene fugtige, det giver irritation og en følelse af, at man har noget i øjnene uden at have det.
Med app’en Dry Eye OSDI Questionnaire fra Allergan Inc. kan du gennemgå en 12 trins screenings spørgeskema, der hjælper dig med at afgøre, om du skal en tur på øjenklinikken og undersøges for tørre øjne.
App’en bruges også af øjenlæger, der får patienterne til at tage testen enten hjemmefra, eller imens de venter på at komme til konsultation.
Den virker ved at udregne dit Ocular Surface Dissease Index score (OSDI), som er en international anerkendt måde af screene patienter for tørre øjne.
Træningsprogram til dine øjne
Du kan forebygge mange øjensygdomme og forbedre dit syn ved at træne dine øjne. Med Eye Workout fra Exercises for vision training kan du få et træningsprogram designet til netop din udfordring, om det er afslapning og hvile til dine øjne, forbedring af øjnene eller forebyggelse af sygdomme.
App’en sender dig reminders, tracker dine øjenstatistikker og giver dig gode råd til at passe på dine øjne.
Skal du have briller?
Dit syn ændrer sig år for år. Du kan få sværere ved at se langt, læse bøger, øjenbevægelser eller opleve farvenuancer.
App’en ”Advanced vision test” fra Lucian Melut har vundet prisen som ”Best medical app”, og giver dig mulighed for at teste dit syn løbende, for at afgøre om du har brug for briller.
Få undersøgt dine øjne hvis du er i tvivl
Selvom din iPhone kan hjælpe dig med at passe på dine øjne, så kan de ikke erstatte øjenlægen. Derfor er det vigtigt at du tager hen på øjenklinikken, hvis dine testresultater viser at du kan have nogle problemer med dine øjne.