En smart funktion ved iTunes er, at programmet selv laver backup af iPhonens indstillinger når man synkroniserer. Men introduktion af iPhone firmware 2.0 er denne funktion dog gået fra at være smart til at værre irriterende. For langt de fleste brugere tager det utrolig lang tid at lave denne backup.

Jeg vil derfor her vise hvordan man kan slå denne automatiske backup fra. Inden du gør det, skal du dog være klar over, at sikkerheden ved at have en sikkerhedskopi selvfølgelig forsvinder. Så står du en dag med håret i postkassen, fordi du ikke har en sikkerhedskopi, så husk på, at det var dit eget valg. Sørg for en gang i mellem at tage en sikkerhedskopi, i hvert flad inden du opgraderer/gendanner firmwaren.

Sådan slår du automatisk backup i iTunes fra

1. Luk iTunes

2. Åben Terminalen (findes i mappen "Hjælpeprograammer")

3. Skriv eller kopier følgende ind i Terminalen og tryk enter:

defaults write com.apple.iTunes DeviceBackupsDisabled -bool true

Så har du slået den automatiske backup fra. Ønsker du at slå den automatiske backup til igen, gør du som ovenfor, men skriver i stedet:

defaults write com.apple.iTunes DeviceBackupsDisabled -bool false

Jeg vil lige gentage, at du skal huske at tage manuel backup en gang i mellem, hvis du slår den automatiske fra. Det ville være ærgeligt at stå i en situation, hvor du har mistet vigtige data uden at kunne gendanne dem igen. Du tager en manuel backup ved at holde ctrl-knappen nede og trykke på iPhonen i listen i iTunes (højreklikke hvis du har win) og vælg "Sikkerhedskopier".

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.