
Er du en af dem, der holder af at høre musik når du skal falde i søvn, er her et godt tip. iPhonens indbyggede timer har nemlig mulighed for, at sætte iPhonen på vågeblus. På den måde kan du sætte iPhonen til at spille din yndlingsmusik og efter for eksempel 30 min. slukke for musikken. På den måde behøver du ikke at bekymre dig om at huske at slukke for musikken, så den ikke løber tør for strøm.
Gå ind i iPhonens Ur, vælg Tidtagning og sæt "Når tid slutter" til "Stop afspilning". Så er der ikke andet tilbage end at sætte tidsperioden og sætte musikken i gang.
Timeren kan selvfølgelig også bruges til mange andre ting end til at falde i søvn med. Er der nogle læsere der har gode tips til brug af timeren, så læg en kommentar.
God fornøjelse.
Scroll ned for at se kommentarer
Det er mega smart! Så kan man gå ned og sætte vask over i kælderen. Gå op i lejligheden og sætte dit hård rock på og så bare gå amok med sin luftguitar indtil musikken stopper og man skal ned og hente sit tøj!! ;);)
Det vidste jeg faktisk ikke man kunne.
Tak for tippet Martin.
Den havde jeg heller aldrig opdaget - virker det kun med musik-appen, eller virker det også, hvis man fx afspiller podcasts eller bruger en streaming-app?
@Turtle
Podcast-app'n (den fra Apple) har en indbygget timer, hvor du kan vælge nogle forskellige antal minutter eller slet og ret bede den om at stoppe podcasten, nårcden er færdig...
Smart, den er det da lykkedes mig at overse i årevis :D Tak :)
det kan man ikke på sin iPad desværre:-(
Fantastisk funktion som jeg har brugt utallige gang. Den virker også med nogle apps, hvilke er jeg ikke sikker på, men jeg vil tro at det er alle som man også kan pause via sit headset.
@mads jo, det kan du godt :)
Hvor i podcast app'en kan man indstille tiden. Kan umiddelbart ikke finde det nogen steder.
@Tine
Når du har sat din podcast igang er det nederst i midten. Ikonet ligner en havlmåne. Dette klikker du på, hvorefter du kan vælge tid :)