Tip: Sådan slår du MacBook'ens indbyggede pegefelt fra
Har du en MacBook ved du selvfølgelig, at det indbyggede pegefelt (trackpad) er den primære måde at styre computeren på. Man kan dog også benytte en tilsluttet mus - eller et eksternt pegefelt for den sags skyld - hvis man hellere vil. Hvis du bruger en mus istedet for pegefeltet er du nok også af og til kommet til at trykke på pegefeltet ved en fejl. Ville de ikke være rart, hvis man helt kunne slå pegefeltet fra så man undgår den slags?
Det er lige præcis det, jeg vil vise dig hvordan du gør her:
Sådan slås du MacBook'ens indbyggede pegefelt fra
Tippet kan bruges på alle typer af MacBooks uanset om de hedder Pro eller Air.
1. Åbn Systemindstillinger fra æble-menuen øverst.
2. Vælg "Tilgængelighed" i oversigten.
3. Vælg "Mus & pegefelt" i venstre side.
4. Sæt hak ud for "Ignorerer indbygget pegefelt, når der er tilsluttet en mus eller et trådløst pegefelt."
5. Luk Systemindstillinger.
Det der sker nu, er lige præcis det man ville forvente: Når der er tilsluttet en mus eller et eksternt pegefelt vil den indbyggede pegefelt blive ignoreret. Derved kommer du ikke til at uforvarende at at lave noget fordi de kommer til at røre det indbyggede pegefelt. Hvis forbindelsen til de eksterne enheder forsvinder, kommer pegefeltets funktion automatisk tilbage. Du behøver altså ikke frygte ikke at kunne betjene din MacBook, hvis din mus eller trådløse pegefelt svigter.