Tip: Sådan lukker du alle faner på en gang i Safari i iOS
I Safari i iOS og iPadOS kan man have et vilkårligt antal faner åbne på samme tid. Det er super smart, men nogle gang bliver det for meget og for uoverskueligt. Skal man lukke fanerne en af gangen bliver det hurtigt meget besværligt. Derfor ville det være rart, hvis man kunne lukke alle faner på en gang på sin iPhone eller iPad.
Det kan man heldigvis. Hvis man kender et lille trick altså, for funktionen er ret godt skjult. Bare læs med her, så viser jeg dig, hvordan man kan lukke alle faner i Safari på én gang.
Sådan lukker du alle faner på en gang i Safari i iOS
Trin 1
Tryk og holde fingeren på den knap nederst til højre i Safari, der forestiller to overlappende firkanter. Dette åbner en lille menu.
Trin 2
Tryk på det øverste punkt i menuen, "Luk alle X faner".
Virker også i iPadOS
Tippet virker også i iPadOS på iPaden, hvor knappen dog er placeret lidt anderledes.