Har du brug for at se skjulte filer i Finder til Mac, så findes der en utrolig hurtig og nem metode. Med en simpel tastaturgenvej kan du nemlig gøre skjulte filer synlige. Du skal altså ikke rode med kommandoer i Terminalen, men kan nøjes med en hurtig tastaturgenvej når du har brug for det.

Skjulte filer er typisk systemfiler, som har fået en markering der gør, at man ikke umiddelbart kan se dem i eksempelvis Finder. Grunden er at det er filer man normalt ikke skal begynde at rode med. Derfor er de af sikkerhedsgrunde skjult. Der kan dog være gode grunde til at man alligevel skal have adgang til skjulte filer, og det er her dette tip kommer ind i billedet.

Sådan får du lynhurtigt vist skjulte filer med en tastaturgenvej i macOS

  1. Åbn Finder og naviger til den mappe hvor de skjulte filer er placeret. Det kunne eksempelvis være din bruger-mappe.
  2. Tryk nu på cmd + shift + punktum for at få vist skjulte filer
  3. Tryk på de samme taster en gang mere skjuler filerne igen.

Du kan se et eksempel på hvordan det ser ud på billedet øverst. De filer der er grå, er dem der normalt er skjult, men er blevet synlige efter brug af tastaturgenvejen.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.