I dag er langt de fleste hjemmesider optimeret til visning på mobile enheder med små skærme. Det kan eksempelvis være via en dedikeret mobilside. Her går serveren ind og detekterer hvilken enhed der beder om at få vist en hjemmeside, og serverer så en specieldesignet hjemmeside for mobile enheder. Sådan virker det eksempelvis på Wikipedias hjemmeside.

En anden metode er det man kalder responsive design, her er det selve designet, der tilpasser sig skærmstørrelsen - eller faktisk browser-vinduets størrelse for at være helt præcis. Det er den metode vi bruger her på ON X, men også en metode jeg eksempelvis har brugt til designet af Sifnosguide.dk.

Man kan argumentere for og i mod begge fremgangsmåder, og der er intet endegyldigt svar på, hvilken metode der er det mest rigtige at benytte. Det kommer an på så mange ting. Den første, hvor udvælgelse af hvilke side der skal vises baseres på hvilken enhed det drejer sig om, har dog den fordel, at brugeren selv kan bestemme, om han vil se mobilsiden eller desktopsiden.

Man kan nemlig bede browseren om at identificere sig som en desktopbrowser overfor serveren, og så får man vist den normale side. Dette kan man ikke ved et responsive design. Her er designet nemlig sat til automatisk at tilpasse sig skærmstørrelsen uanset hvilken enhed, der så er tale om. Om det er en iPhone eller en desktopbrowser med samme opløsning spiller ingen rolle, de får vist samme side under alle omstændigheder.

Nedenstående virker altså kun på hjemmesider, hvor der serverside sker et valg af hvilke side der skal vises. Bemærk, at der er forskel på hvordan man gør i iOs 8 og i iOS 9.

Sådan får du vist desktopudgaven af en hjemmeside på din iPhone (iOS 9)

1. Start med at åbne Safari og indlæs den hjemmeside det drejer sig om.

2. Tryk på ikonet nederst med en firkant og en pil.

3. I den nederste række ikoner scroller nu nu hen til "Anmod om det fulde websted".

Sådan får du vist desktopudgaven af en hjemmeside på din iPhone (iOS 8)

1. Start med at åbne Safari og indlæs den hjemmeside det drejer sig om.

2. Tryk på hjemmesideadressen. Dette bringer en side med tastaturet og normalt også en række kvadratisk ikoner med dine bogmærker frem

3. Tryk på linjen overadressen. Eksempelvis på klokken.

4. Tryk på "Anmod om det fulde websted".

Nu bliver det fulde websted indlæst

Nu vil siden blive indlæst som om den bliver vist i en desktop-browser. Dette er gældende for den pågældende side indtil du lukker fanen. Det vil sige, at de links du besøger også vises i desktop-versionen.

Men bemærk, at det altså kun virker på sider med en dedikeret mobiloptimeret hjemmeside. Går du ind på en side med responsivet design, som for eksempel Sifnosguide.dk, Milosguide.dk eller Serifosguide.dk, er der ingen forskel.

Nu kan du med andre ord vælge at benytte en hjemmesides fulde site, hvis du foretrækker det. Det kunne for eksempel være fordi mobilsitet er designet uhensigtsmæssigt eller udelader at viser alle de ting, der normalt er tilgængelige.

Bemærk, at du ikke kan gå den anden vej og anmode om mobilsitet igen. Det får du automatisk, hvis du lukker fanen og indlæser siden igen.

Artiklen er ajourført i februar 2016.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.