Vi er ovre i den kuriøse ende nu, men det skal der også være plads til. Det drejer sig om en "app" der hedder "I Am Rich" og koster 5.999 kr i App Store. Det eneste appen kan er at vise et billede af en rubin.

Man kan kalde det kunst på iPhonen og på den måde tror jeg egentlig at den slags vil få sin plads i fremtiden. Det vil sige unikke værker af anerkendte kunstnere. Folk har altid haft behov for at signalere at de har mange penge, så hvorfor ikke på denne måde. Lige i dette tilfælde er det dog så dårligt lavet og så tydeligt, at det bare handler om at få fingre i de første par idioter. Men man kan sige, at hvis folk er så dumme at købe det, så må de selv om det. Jeg ser dog et stort problem: Det er uhyggeligt nemt at købe en app i App Store, så tænk hvis man kom til at købe den ved en fejl? Man kan jo komme til at læse forkert osv. Det ville godt nok være surt.

En del vil nok mene, at Apple ikke burde tillade sig den slags. Jeg mener dog ikke Apple, skal begynde at være dommer over kvaliteten. Så længe en app overholder Apples retningslinier skal den selvfølgelig have lov at komme med.

Opdatering:
Appen er fjernet fra App Store igen, men inden da nåede 8 personer efter sigende at få fingre i det.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.