Apple er kommet til at afsløre eksistensen af et nyt styresystem kaldet realityOS. Det er sket i kode, som Apple selv har lagt op på kodedelingsplatformen GitHub. Det har tidligere på rygtebasis været fremme, at Apples kommende headset til virtuel reality netop skulle få et styresystem kaldet realityOS eller blot rOS. Det bekræfter Apples kode nu altså.

En interessant ting er, om Apples headset dermed kommer til at hedde "Apple Reality". De enheder der kører tvOS hedder nemlig Apple TV, og de enheder der kører watchOS hedder Apple Watch. Så Apple Reality burde ligge lige for. Tidligere er det blevet omtalt som "Apple View", som på billedet øverst.

At realityOS nu optræder i Apples officielle kode bekræfter ikke bare, at det eksisterer, men også at det har nået en vis grad af færdighed. Det vill bestemt ikke være urealistisk, hvis Apple løfter sløret for realityOS, når Apples årlige udviklerkonference, WWDC, løber af stablen i starten af juni.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.