Det går fremad for Apples bestræbelser på at lave en foldbar iPhone. Det skriver den taiwanesiske hjemmeside Economic Daily News i hvert fald. Helt konkret handler det om, at Apple har fået testet hængselmekanismerne i to forskellige prototyper på foldbare iPhones. Testen er udført på Foxconns fabrik i Shenzhen i Kina, og de to prototyper klarede holdbarhedstesten, der bestod af omkring 100.000 åbninger og lukninger.

Den ene prototype er en iPhone med to separate skærme, der via en særlig mekanisme kan foldes sammen, så det bliver én stor skærm uden synlige samlinger. En teknologi som Apple tidligere har fået patent på. I øvrigt sammen med en del andre relateret til foldbare telefoner.

Den anden prototype er af clamshell-typen, det vil sige en telefon med en enkelt skærm, hvor det er selve skærmen, der kan foldes sammen på midten. Princippet er eksempelvis kendt fra Samsung Galaxy Z Flip - og kan også se på konceptbilledet hvert. Skærmen i prototypen er da også en OLED-skærm fra netop Samsung.

Ifølge oplysningerne er der ikke taler om fuldt funktionsdygtige iPhones, fordi testene alene har skullet undersøge holdbarheden af foldemekanismen når skærmene bliver foldet igen og igen snarere end telefonens andre egenskaber.

Nu er næste skridt, at Apple skal beslutte hvilken af de to prototyper, der skal arbejdes videre med.

Det forventes at en foldbar iPhone er klar i 2022 eller 2023.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.