Studie: Apple dropper Beats og satser på AirPods
Apple har skudt gang i deres årlige "Back to School"-kampagne i USA og Canada. Foreløbigt gælder den ikke i Danmark eller resten af Europa. Det er alligevel værd at nævne, fordi Apple har ændret en vigtig ting i forhold til tidligere år.
Normalt betyder "Back to School"-kampagnen, at man får et sæt Beats-hovedtelefoner gratis med, når man køber en ny Mac eller iPad til studiebrug. Sådan har det været de sidste fem år. Men i år har Apple ændret det, så man ikke længere får Beats-hovedtelefoner men Apples egne AirPods med gratis. Det er basisudgaven, man får. Vil man have AirPods Pro eller 2. generation med opladeretui, skal man betale prisdifferencen.
Det er ret interessant, at Apple nu hellere vil promovere AirPods end Beats (som Apple jo også ejer). Det flugter meget fint med rygterne om, at Apple vil begynde at lave flere hovedtelefoner i eget navn i stedet for at sælge dem under Beats-brandet.
Som sagt er kampagnen ikke lanceret i Europa endnu, men det er helt sikkert bare et spørgsmål om tid. Apple plejer i hvert fald at lancere en lignende studiestartskampagne i god til før studiestart hvert år i Danmark også.