Spotifys web-afspiller er fra den ene dag til den anden pludselig holdt op med at virke i Safari på Mac. Når man besøger web-afspilleren bliver man mødt med information om at browseren ikke er understøttet. Dette til trods for at Safari ifølge Spotifys egne specifikationer burde være understøttet.

Årsagen skulle være at det browserplugin der håndterer DRM og kryptering af Spotifys musik (Googles Widevine-modul) ikke længere understøttes i Safari. Widevine-modulet er ikke blevet opdateret i flere år og Safari regner det nu som ikke-sikkert. Det rammer altså så muligheden for at bruge Spotify via Safari. Bruger man Chrome eller Firefox er der ingen problemer. Ellers er alternativet at anvende Spotifys app til formålet.

Problemet rammer især dem, der ikke har adgang til at installere apps på deres computer. For eksempel fordi de bruger en computer uden administratorrettigheder på deres arbejdsplads.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.