Spotify har indgivet en klage til Europa-kommisionen over Apples App Store. I klagen beskylder Spotify Apple for unfair regler, der med vilje begrænser brugernes valg og forstyrrer innovationen.

Spotifys topchef, Daniel Ek, understeger at det ikke handler om Spotify mod Apple, men om at få samme vilkår for alle virksomheder. Spotify kæmper altså i følge dem selv retfærdighedens og nærmest også samfundets interesse i denne sag. For at understrege dette har Spotify lanceret en særlig hjemmeside kaldet "Time To Play Fair" (link) med videoer og det hele, der skal overbevise brugerne om at Spotify har fat i noget. Daniel Ek har desuden holdt et oplæg på international konference om konkurrence i Berlin.

"Apple-skat"

Nærmere bestemt er Spotify utilfredse med at Apple tager 30% i kommision af alle handler gennem App Store. En Apple-skat, kalder Daniel Ek det i et blogindlæg. Det betyder ifølge Daniel Ek, at Spotify er nødt til at opkræve $13, hvis de selv vil beholde $10. Det giver Apple en urimelig fordel, da det gør at Spotify ikke kan konkurrere på prisen med Apples egen tjeneste, der netop koster $10 om måneden.

Hvis Spotify vælger ikke at benytte den betalingsgateway som Apple stiller til rådighed i App Store, men vil benytte sin egen, så er der for mange begrænsninger både teknisk og for brugervenligheden, argumentere Daniel Ek.

Spotify har tre ønsker

Daniel Ek nævner at Spotify har tre vigtige ønsker:

  1. Apps skal kunne konkurrere frit uafhængigt af hvem der ejer en given app store.
  2. Forbrugerne skal selv kunne vælge betalingsgateway og ikke være låst til at bruge eksempelvis Apples egen.
  3. App stores skal ikke have lov at kontrollere kommuniktionen mellem en tjeneste og dens brugere.

Daniel Ek bemærker at Spotify har forsøgt at løse problemet direkte med Apple. Dette har ikke ført til noget og det er grunden til at Spotify nu går til Europa-kommisionen.

Apple afviser Spotifys udlægning

Hos Apple er de, ikke overraskende, helt uenige med Spotifys udlægning af sagen. I en pressemeddelelse (link) kalder Apple Spotifys anklager for misvisende retorik og tilføjer at Spotify ønsker at få alle fordelene ved Apples platform, men uden at bidrage med noget til markedspladsen. Apple går så vidt som til at sige at Spotify ikke ville være hvor de er i dag App Store økosystem.

Apple oplyser at de for 16 år siden revolutioneede musikindustrien da de lancerede iTunes Store som et sted hvor folk kunne købe musik og hvor alle bliver behandlet ens. For 11 år siden skete det samme med apps, da Apple lancerede App Store. Ifølge Apple har App Store resulteret i millioner af jobs og udbetalingen af mere end $120 milliarder til udviklere siden åbningen.

Apple: Der gælder samme regler for Spotify som for alle andre

Apple slår på at App Store er en del af et økosystem, hvor kunderne har tiltro til de apps der er på hylderne og de transaktioner der foregår og at alle udviklere, store som små, spiller efter de samme regler. Alle som en. Det er heller ikke rigtigt, når Spotify anklager Apple for ikke at ville godkende Spotifys opdateringer til deres app. Apple oplyser at de har godkendt omkring 200 opdateringer og kun siger nej, når Spotify ikke overholder de samme regler som gælder for alle andre.

Det Spotify kræver er ifølge Apple noget helt andet. Efter i årevis at have brugt App Store som drivkraft til en dramatisk vækst, forsøger Spotify at beholde alle fordele ved platformen uden at bidrage med noget. Samtidig betaler Spotify kunstnerne der laver musikken mindre og mindre og hiver dem endda i retten, hvis ikke gemakker ret, mener Apple.

Apple medgiver at Spotify må drive deres forretning som de vil, men følger sig nødsaget til at reagere, når Spotify pakker deres egne økonomiske motiver ind i misvisende retorik om hvem Apple er og hvad Apple gør for branchen og dem der skaber musik og apps.

Spotify vil ikke bidrage

Apple gør desuden opmærksom på, at Spotify glemmer at oplyse at de 30% i kommision på abonnementsbaserede tjeneste falder til 15% efter det første år. Apple oplyser også at en meget stor del af Spotifys kunder kommer via samarbejde med teleselskaberne, der ligeledes kræver en del af Spotifys indtægter. Det er en meget lille del af Spotifys betalende kunder der faktisk betaler via App Store, og som Spotify derfor betaler kommision til Apple for. Det vil sige at Spotify får adgang til en kæmpe system til udvikling og distribution af gratis apps, samtidig med at de vil beholde 100% at indtægterne selv.

Om Europa-kommisionen går videre med sagen er uvist. Men vi har næppe hørt det sidste til hverken Spotify eller Apple i denne sag.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.