På tirsdag går Apple Music i luften med tre måneders gratis stream til alle. Det har sat Spotify under pres. Spotifys første modtræk er at fordoble deres gratis prøveperiode fra en til to måneder. Altså mere et halvsvagt forsvar end et decideret angreb.

Der hvor det rigtigt kommer til at gøre ondt på Spotify, er Apple Musics familieabonnement, hvor man kan være op til seks familiemedlemmer, der deler et abonnement for $14,99 per måned. Det tilbud kan Spotify heller ikke matche. Her er prisen $9,99 for første abonnement og $4,99 for alle derudover. Det vil sige, at hvs man er fire i familien så koster Apple Music $14,99, mens Spotify lander omkring $25.

Der hvor Spotify til gengæld har en fordel er, at de tilbyder et gratis reklamefinansieret abonnement - dog med visse begrænsninger. Da Spotify taber penge på dette, er det dog ikke noget man skal regne med varer ved for evigt. Før eller siden er Spotify drænet for penge, og så slutter festen. Men indtil det sker, har Spotify i hvert fald et tilbud som Apple ikke kan matche.

Læs mere hos Spotify.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.