Har du en Tesla ved du sikkert også, at den ikke understøtter brugen af Apples CarPlay. Det problem har en polsk udvikler, Michał Gapiński, nu fået løst. Sådan da, da det kræver lidt ekstra hardware ud over det, der allerede sidder i Teslaen. Løsningen hedder pudsigt nok "Tesla Android", og du kan finde den første alpha-version på Github.

Løsningen kræver blandt andet en Rasberry Pi, hvor der er er installeret en specialudviklet Android-baseret firmware. Rasberry Pi'en fungerer som en webserver, som Teslaens indbyggede browser kan forbinde til. Herefter vises CarPlays brugergrænseflade på Teslaens skærm. Ting som Maps og Apple Music virker som de skal, og kan styres via knapperne på rattet i Teslaen.

Gapiński arbejder nu på at gøre løsningen nemmere at installere og mindre hardwarekrævende, så flere kan være med. Målet er, at det kun skal tage et par minutter at installere.

Tesla understøtter som sagt ikke CarPlay. I 2020 var der sporadiske rygter om, at Tesla ville begynde at understøtte AppleMusic, men der er aldrig sket noget.

Læs meget mere her: https://tesla-android.gapinski.eu

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.