Rygte: iPhone 15 Pro får Face ID gemt bag skærmen
Ifølge tidligere rygter får dette års iPhone 14 ikke noget skærmhak, men i stedet to huller i skærmen. Dette ene til Face ID og det andet til frontkameraet. Udviklingen stopper dog ikke her, for ifølge helt nye rygter planlægger Apple at benytte en ny type kamerateknologi til Face ID i iPhone 15 Pro, der kommer næste år. Teknologien, der er under udvikling af Samsung, gør det muligt at gemme Face ID-kameraet væk bag skærmen. På den måde slipper Apple af med den ene hul. Der vil stadig være et hul til kameraet.
Samsung nye teknologi gør Face ID-modulet usynligt for det blotte øje ved at putte den ind bag ved skærmen. For at Face ID-kameraet skal kunne se igennem skærmen, er der færre pixels i det område. Det er en slags kompromis. Dels betyder det selvfølgelig lidt ringere opløsning over Face ID-modulet, men Face ID vil også modtage mindre lys, end hvis ikke det sad gemt væk skærmen.
Samsung planlægger at benytte teknologien i en kommende Galaxy Z Fold5 næste år, hvorefter Apples iPhone får adgang til den.