Rygte: iPhone 13 vil understøtte hurtigopladning med 25W
Den kommende iPhone 13 vil kunne oplades med op til 25W, hvor den nuværende iPhone 12 'kun' understøtter op til 20W.
De nuværende iPhone 12-modeller understøtter alle hurtigopladning med op til 20W. Dette skal sammenlignes med den oprindelige iPhone-oplader, der kun er på 5W. Noget tyder nu på, at den kommende iPhone 13 vil komme til at understøtte opladning ved 25W.
Jo flere watt der kan oplades med, desto hurtigere går opladningen, derfor er det altid positivt, når Apple øger iPhonens understøttelse af flere watt under opladning. En forøgelse fra 20W til 25W vil dog ikke give en dramatisk hurtigere opladning.
Ifølge kilderne til dette rygte, vil Apple også lancere en ny oplader på 25W. Den skal erstatte den nuværende oplader på 20W.
Det forventes at den nye iPhone 13 bliver lanceret i næste måned.