Rygte: Den alm. iPhone 7 får optisk billedstabilisering
Et nyt lækket billede af kameramodulet til den kommende iPhone 7 viser at den fil få optisk billedstabilisering. Noget der i iPhone 6 og iPhone 6S har været reserveret til Plus-modellen, mens den regulære model kun har haft digital billedstabilisering, der ikke er nær så effektiv.
Optisk billedstabilisering er en funktion, der giver bedre billeder ved fysisk at justere på kameraets linse for at modvirke de små og store rystelser, der kommer når man tager et billede. Det betyder specielt noget, når man bevæger sig, samt under dårlige lysforhold hvor lukketiden er lang.
Der er i øvrigt også rygter om at iPhone 7 Plus får en dual kamera med to linser. Læs mere her: iPhone 7 får unikt dual-kamera
Det forventes at Apple præsenterer iPhone i næste måned. Rygterne peger på den 7. september.