Fra flere sider lyder der nu, at Apple vil afholde et medieevent tirsdag d. 8. marts. Apple har ikke selv meldt noget ud. Ifølge rygterne vil Apple bruge eventet til at præsentere en ny iPhone SE og en ny iPad Air. Der vil også komme mindst en ny Mac på eventet. Ifølge tidligere rygter skulle Mac mini være den næste Mac, der står for tur til at få en opdatering.

Den nye iPhone SE forventes at ligne den nuværende, der er bygget på designet fra iPhone 8, men med opdateret systemchip og 5G-understøttelse. Der har også været enkelte rygter om et forbedret kamera. Processoren bliver formodentlig Apples A15-chip. Det er den samme, som Apple benytter i iPhone 13-serien.

Den nye iPad Air bliver opdateret efter samme devise. Det vil sige kraftigere systemchip og 5G-understøttelse og uden nævneværdige designændringer.

Hvad angår en ny Mac er rygterne lidt mere usikre. Nogle mener slet ikke, at der kommer nogen Mac på eventet. Andre mener at der kommer mindst en ny Mac med Apple-designet systemchip. Hvilke en er i givet fald også et åbent spørgsmål. Mest sandsynligt er det en ny Mac mini, men der har tidligere været rygter om en ny 27" iMac (pro).

Det forventes, at eventet bliver en rent digitalt event ligesom det har været uden hele Corona-pandemien.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.