Rygte: Apple arbejder på særlig Steve Jobs-udgave af AR-briller
Det bliver ved med at strømme ind med rygter angående Apples kommende smartbriller, Apple Glass. Og rygterne bliver mere og mere kulørte. Denne gang handler det om, at Apple skulle arbejde på at lancere en såkaldt Steve Jobs Heritage Edition af de kommende briller.
Steve Jobs, Apples nu afdøde grundlægger, var kendt for at gå med runde, enkle briller lidt ala den type som John Lennon før ham havde gjordt til sit varemærke. I Danmark er denne type briller kendt som sygekassebriller, fordi man før i tiden kunne få disse billige briller af sygekassen. Det er med andre ord ikke en type briller, man normalt forbinder med hightech eller fremtiden, tværtimod. Men ifølge YouTuberen Jon Prosser, der på det seneste har lækket en massiv strøm af Apple-nyheder, er den altså god nok. Hvordan Apple så skulle få plads til teknologi i så enkle og små briller er et åbent spørgsmål.
Den specielle Jobs-udgave skal ses som den udgave af Apple Watch i guld til $10.000, der blev lanceret, da uret kom på gaden første gang. Altså med det formål at skaffe opmærksomhed. Ren marketing. Men i det hele taget mener Prosser, at Apple Glass vil komme i en række forskellige designs. Prosser hænder at have set en prototype på et design der minder om de klassiske Ray-Ban Wayfarer og som han kalder "sleek as hell". De ligner fuldstændigt almindelige briller uden kamera eller projektorer over det hele. Skærmene er bygget ind i glassene.
Ifølge Prosser er tidsplanen at Apple vil præsentere brillerne på et event i efteråret, men det forbehold at det kan blive udskudt til foråret, hvis Californien ikke fjerner det nuværende forsamlingsforbud.