Rapport: Apple vil opdatere Mac'ens M-chips hver 18. måned
Ifølge nye oplysninger planlægger Apple at lancere en ny opdateret generation af de egenudviklede M-systemchips til Mac'en cirka hver 18. måned. Dette i sammenligning med de A-chips der bruges i iPhonen og iPaden, der hidtil er blevet opdateret med en ny generation hver 12. måned. Oplysningerne stammer fra den Taiwan-baserede avis Commercial Times, der citerer en anonym kilde hos en af Apples underleverandører.
De nuværende M1-chips blev lanceret i november 2020. Det betyder, at vi kan forvente M2 omkring maj eller juni næste år. Ifølge oplysningerne er disse chips allerede godt i deres udvikling, hvor de går under kodenavnet 'Staten'. Senere næste år eller måske først i staten af 2023 kommer så M2 Pro og M2 Max, der udvikles under kodenavnet 'Rhodes'. Alle M2-chips vil være baseret på 4 nm-teknologi.
Yderligere 18 måneder efter lanceringen af M2, altså omkring november 2023, kommer så M3. De vil formodentligt være baseret på 3 nm-teknologi.