Prisniveauet i Mac App Store
Dem der har fulgt med i App Store til iPhonen de sidste par år ved, at priserne kun er gået en vej; og det er nedad. Konkurrencen er simpelthen så stor, og udbuddet af gratis apps det samme, at høje priser ikke er en mulighed for udviklerne. Undtaget er meget omfattende eller specialiserede apps, samt "store" spiltitler. Det er derfor et åbent spørgmål, om det samme vil blive tilfælder i Mac App Store.
Det interessante ved Mac App Store er, at det vil være en blanding mellem eksisterende programmer, blot distribueret på en ny måde, og nye programmer der er lavet af de samme udviklere, der laver apps til iOS-enhederne og øjnet et mersalg ved at portere deres apps.
TUAW har kigget på priserne i den engelske udgave af Mac App Store og fundet 959 unikke programmer. Da nogle af dem er i flere kategorier vil det totale tal, når man lægger alle kategorier sammen, være en del højere. En grafisk fremstilling af priserne kan ses på figuren øverst. Man skulle tro, at fordelingen var mere jævn (klokkeformet, for dem der er bekendt med normalfordeling og statistik), men i stedet er der nogle grupper der stille sig ud. Først og fremmest er der gruppen af programmer til $10 og $50, der nok er de "gamle" programmer. Derudover er der en stor gruppe af programmer der koster $5 eller derunder, hvilket nok for manges vedkommende er iOS-porteringer, hvor de at koste nogle få dollars er en vigtig salgsfaktor.
Personligt er jeg overrasket over to ting hvad angår priserne: At der findes en del gratis programmer og at store og solide programmer som Apples egne iWork- og iLife-programmer faktisk ikke er ret dyre. 89 kr for et iLife-program og 119 kr for for eksempel Numbers eller Pages er ret billigt. iWork-pakken koster eksempelvis 599 kr for de tre programmer, hvis man køber den i Apples online store. Så får man selvfølgelig en DVD og en kasse med men alligevel. 140 kroners besparelse ved at købe i Mac App Store er helt fint. Specielt for dem, der kun bruger et eller to af programmerne er der en god portion at spare i forhold til pakkeløsningen.
Mac App Store:
- Pages (119 kr)
- Numbers (119 kr)
- Keynote (119 kr)