Fra arkivet: At angribe designets væsen er foragt for den menneskelige intelligens

For en uges tid siden skrev Thomas Bækdal en artikel på sin blog, der gik verden rundt - i hvert fald den Apple-kritiske del af verden. I artiklen forsøger han at argumentere for, hvorfor Apple ikke bør have rettigheder til sit iPad-design, som Samsung beskyldes for at have kopieret. Bækdal mener at Apple ikke har designet iPaden, men udesignet den. Ifølge ham består Apples arbejde nemlig i, at skære ind til benet og finde den ultimative grundform for, hvordan en tablet skal se ud. En form, som ikke kan være anderledes, og derfor ikke bør kunne designbeskyttes.
Jeg er yderst uenig i Bækdals argumentation, og har derfor været en tur i blækhuset. Dette skal absolut ikke dreje sig om rimeligheden i design- eller patentbeskyttelse, den må vi tage en anden gang. Men jeg er nødt til at påpege de alvorlige problemer der er, med Bækdals "analyse".
Har Bækdal hørt historien?
For det første kloger Bækdal sig på Apples bekostning. Han gennemgår i en del punkter iPadens grunddesign og forklarer, hvorfor det er som det er, og ikke kan være anderledes. Han har i og for sig ret i sin analyse - det er det ultimativt rene design Apple har præsteret. Spørgsmålet er bare, om Bækdal kunne have lavet samme grundige analyse af det ultimativt rene tabletdesign for to år siden, det vil sige inden iPaden kom på markedet? Kunne han have fortalt os alle sammen, det samme som han gør nu? Eller kan han kun kloge sig, fordi Apple har vist ham løsningen? Der var ingen tablet- eller smartphone-producenter, der lancerede et iPad- eller iPhonelignende design før Apple gjorde det, til trods for at det ifølge Bækdal er så logisk, at alle kan se det. Det er uendeligt meget nemmere at forklare andres geniale arbejde, end at udføre det selv. Så når Bækdal kalder forskellige designs og opfindelser for "common sense" (almindelig sund fornuft), skal han nok lige klappe hesten en ekstra gang. Har Bækdal hørt om Columbus og ægget?
Foragt for design og menneskelig intelligens i det hele taget
Dernæst har Bækdal slet ikke forstået, hvad (godt) design handler om. Det er netop i bortkastelsen af elementer, at design opstår. Jo mere enkelt et design skal være, desto mere arbejde skal der lægges i det. Ergo stiger kompleksiteten i arbejdet faktisk, hver gang man skærer noget bort. Mange ville måske forvente det stik modsatte, men det er altså ikke tilfældet. Design er helt lig kommunikation på det område. Brugbar kommunikation opstår når man bortkaster information - godt design opstår når man bortkaster fysiske elementer. Ingen ville synes, at en 1.000 sider lang bog med tilfælde bogstaver var særligt spændende. Ingen ville synes, at en fjernbetjening med en milliard knapper var brugbar. Først når ordene sættes i system, når knapperne skæres bort, og der sorteres i informationen giver det mening. Det er sorteringen, der gør forskellen. I begge tilfælde ligger der et meget stort arbejde i denne bortkastelse - eller sortering at skidt og kanel. På et tidspunkt i design såvel som litteraturen, når man til det ultimative mål; at enhver ændring vil være en forringelse. Man har nået grundidealet, kunne man sige. Det er ikke nemt at nå dertil. Faktisk er det så svært, at kun de aller yppigste udøvere når der til. At nedgøre dette arbejde, er foragt for design og menneskelig intelligens i det hele taget. Jeg vil anbefale Bækdal at læse nogle af Tor Nørretranders bøger. "Mærk Verden" kunne være et godt sted at starte.
Hvor mange måder kan man designet et sidderedskab med fire ben og ryglæn på?
Det sidste sted Bækdal tager fejl er, at han mener at man ikke kan differentiere sig fra Apples design uden at forringe produkter. Hvis nu Bækdal lavede samme grundige analyse på designet af en stol, ville han sikkert kunne finde formlen på den perfekt designende stol. Stolens ultimative grundform. Bækdal er sikkert endda ikke den eneste, der ville kunne det - faktisk er det sikkert allerede blevet gjort adskillige gange. Alligevel er mangfoldigheden inden for noget så simpelt som et sidderedskab med fire ben og et ryglæn nærmest uendelig. Hvorfor er det kun inden for tablet-design, at man ikke kan afvigere det teoretiske grunddesign?
Bækdal beklager sig over, at Samsung kan blive tvunget til at tilføje designelementer, der er unødvendige, for ikke at overtræde Apples rettigheder. Noget han finder urimeligt. Hvis vi igen kigger på litteraturen eller musikken og finder et klassisk værk, som alle er enige om er et mesterværk, skal det så også frit kunne kopieres, bare fordi man ikke kan gøre det andeledes uden at ødelægge den magiske storhed i værket? Jeg kan ikke skrive "Romeo og Julie" lige så godt som Shakespeare's gjorde det, men jeg kan skrive det samme historie med mine egne ord. Den ville uden tvivl blive dårligere, og det ville alt andet lige under alle omstændigheder været ret uopfindsomt, men muligheden for at jeg kan komme til orde eksisterer altså, og jeg hverkan kan eller vil påråbe mig retten til at udgive andres værker, bare fordi jeg ikke selv kan gøre noget bedre, med henvisning til at mesterværket allerede er skrevet.
Man skal ikke angribe designets væsen, når man ikke har forstået det
Hvis Bækdal er utilfreds med at Apple eventuelt ender med at få tildelt designrettigheder på iPaden, så er det patentsystemet, og det juridiske han skal angribe, og ikke selve designets væsen. Det klæder absolut ikke debatten at Bækdal argumentere ud fra laveste fællesnævner. I sit forsøg på at latterliggøre Apple, hvad man ikke engang skal kigge mellem linjerne for at se, ender han nemlig med at latterliggøre sig selv ved at vise, at han ikke har forstået designets væsen. Spørgsmålet om hvorfor folk køber hans argumentationsteknik, er i virkeligheden det mest interessante, der er kommet ud af hans artikel, men det får vi næppe svar på.
Denne artikel blev oprindeligt udgivet i december 2011.