Sonos oplyser at de er ved at udvikle en helt ny platform kaldet Sonos S2. Denne vi byde på flere nye ting som højopløselig lyd, men vil samtidig betyde at Sonos' enheder bliver delt i to grupper. Dem der kan få S2 og dem der ikke kan. Det er nemlig ikke alle enheder, der vil understøtte Sonos S2.

Alle enheder vil blive ved med at virke, men det er kun dem der understøtter S2, der vil få nye funktioner. Til de ældre enheder, vil der alene komme sikkerhedsopdateringer samt fejlrettelser. De to typer enheder vil heller ikke længere kunne spille sammen.

Her er nyhederne i Sonos S2

Ifølge Sonos vil skiftet til S2 betyde nye, udvidede muligheder. Blandt andet vil det blive muligt at afspille lyd i højere opløsning end nu. I dag kan Sonos maksimalt afspille det man kunne kalde CD-kvalitet. Fremover bliver det muligt at afspille HD audio. Dette vil muligvis også betyde at Sonos' TV-enheder vil komme til at understøtte Dolby Atmos, uden at Sonos konkret har nævnt dette.

Udover mulighed for bedre lydkvalitet vil der komme forbedringer i grupperingen af højttalere samt mulighed for en mere person oplevelser. Detaljerne om hvad dette konkret betyder er dog meget sparsomme. Tidligere har det dog været fremme, at Sonos vil kunne begynde at spille automatisk, når man kommer hjem og den slags. Der snakkes også om, at Sonos skulle være i gang med at lave sin egen personlige digitale assistent fremfor at være afhængig af Amazons eller Googles som tilfældet er i dag.

Disse Sonos-enheder vil ikke kunne få Sonos S2

Alle kommende Sonos-enheder vil fungere med S2. Det samme vil en del af de eksisterende. Dem der ikke vil fungere med Sonos S2 er:

  • Den originale Play:5
  • Alle Zone Players
  • Alle Connect produceret mellem 2011 og 2015
  • Alle Connect:Amp produceret mellem 2011 og 2015

Alle andre enheder skulle fungere med Sonos S2-platformen.

Ønsker du at opgradere dine gamle enheder, tilbyder Sonos 30% rabat ved køb en nye produkter via Sonos' "trade-up program".

Man vil ikke kunne blande enheder

Det nok største problem er, at man ikke vil kunne blande sine forskellige Sonos-enheder der kører på S1 og S2. Det vil blive et problem for alle dem, der stille og roligt har opbygget et Sonos-system over årene og har en blanding af gamle og nye enheder. For dem der kun har nyere produkter, vil det ikke være nogle problemer.

Det er tre forskellige scenarier:

  1. Udlad at opdatere noget som helst til S2. Lad alle dine enheder forblive på S1 uanset om de kan opgraderes til S2 eller ej. Du vil gå glip af alle nye funktioner, men alle dine enheder vil virke som ét samlet system.
  2. Udskift alle dine gamle enheder og køb nogle nye. Alle dine enheder vil fungere med S2 som ét samlet system,
  3. Del dit system i to. Gamle-enheder i én gruppe og nye enheder i en anden gruppe. De to grupper vil ikke være kompatible med hinanden og du vil ikke kunne afspille musik på tværs af de to grupper.

Sonos S2-platformen bliver lanceret til juni.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.