Ifølge nye rygter vil Apple lancere næste generation af iPhone SE i næste kvartal, det vil sige inden udgangen af marts 2022. Den nye iPhone kommer til at hedde 'iPhone SE Plus', men vil trods navnet ikke få en større skærm. Skærmen vil i det hele taget være identisk med den i den nuværende iPhone SE. Det vil sige en 4,7 tommer LCD-skærm. I stedet skal 'Plus' betyde, at telefonen er en forbedret udgave af den nuværende iPhone SE, men med samme design. Blandt forbedringerne skulle være 5G-understøttelse samt A15 Bionic-chip, hvilket er den samme, som Apple anvender i iPhone 13.

Senere kommer iPhone SE 3 med en større skærm, men det bliver først i 2024. Her kan vi til gengæld forvente en regulær opdatering med nyt design ala det vi kender fra de andre iPhones. Skærmen forventes at blive på 6,1 tommer uden skærmhak. I stedet vil der blot være et rundt hul til kameraet. Hjem-knappen forsvinder, og Touch ID bliver derfor flyttet om til power-knappen på siden.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.