Ny 20W-oplader til iPhone 12 godkendt
Den kommende iPhone 12 kommer med en oplader på 20W og USB-C-stik. Det fremgår af en godkendelse fra de norske myndigheder udstedt sidst i februar. Godkendelsen vedrører en 20W USB-C-oplader med navnet "A2305". Registreringen stemmer overens med nogle billeder af en påstået 20W oplader til iPHone 12, som blev lækket på Twitter for nogle dage siden.
De nuværende iPhones kommer med forskellige opladere alt efter hvilken iPhone-model der er tale om. iPhone 11 Pro-modellerne kommer med en 18W USB-C-oplader, mens den regulære iPhone 11 kommer med en plader på bare 5W. 5W har været Apples standard siden lanceringen af den oprindelige iPhone tilbage i 2007. Der er med andre ord ikke sket ret meget på den front. Altså bortset fra at Pro-modellerne kommer med en tidssvarende oplader.
Om den nye 20W-oplader bare skal erstatte den nuværende 18W-oplader eller om den også skal erstatte 5W-opladeren, og dermed kommer med alle nye iPhones, er ikke til at sige. Alt vi ved er bare, at den nye oplader er godkendt til brug. Så må vi se, når iPhone 12 bliver lanceret til efteråret, hvilke iPhones Apple vil bruge den sammen med.