Det var lanceringen af iPhonen tilbage i 2007, der satte gang i Apples genopblomstring, og nu passerer den lille guldfugt en vigtig milepæl. Apple oplyser nemlig, at der nu findes over 1 milliard aktive iPhones på verdensplan. Det er 100 millioner flere end for 1 år siden.

Kigger man på alle Apples enheder, iPhone‌‌, iPod touch, ‌iPad‌, Mac, Apple TV og Apple Watch, er tallet 1,65 milliarder aktive enheder. Dette er en stigning fra 1,5 milliarder året forinden. Apple måler aktive enheder ved at kigge på, om de er i kontakt med Apples servere en eller anden måde. Det kunne være i App Store, iCloud, når de bliver opdateret etc.

Ikke mange havde troet, at iPhonen ville blive så kæmpestor en succes, da den blev lanceret i 2007, men at gå fra 0 til 1.000.000.000 aktive enheder på 13 år er ganske enkelt imponerende. Apple har selvfølgelig solgt langt mere end 1 milliard iPhones gennem tiderne, faktisk passerede antallet af solgte iPhones 1 milliard enheder allerede i 3. kvartal 2016. Hvor mange iPhones Apple har solgt nu ved jeg ikke, da Apple ikke længere oplyser salgstal.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.