Apple oplyser at de lancerer et nyt program der skal gøre det muligt for uafhængige reparatører at få adgang til originale Apple-reservedele på lige vilkår med Apples egne servicepartnere. Programmet dækker ikke kun selve reservedelene med også reparationsmanualer, værktøj, oplæring, diagnosesoftware etc. I første omgang gælder det kun på det amerikanske marked, men man må forvente at det breder sig til resten af verden også.

Der er nogle krav til de værksteder der ønsker at deltage, men deltagelsen er til gengæld gratis.

Initiativet sker efter at Apple har fået kritik for at gøre det for svært for uafhængige værksteder at reparerer Apples-produkter. Det vokser dog ikke ind i himlen for Apples nye initiativ dækker kun iPhones uden for garantien. Vil man have repareret sin iPhone i garantiperioden (og bevare garantien) skal det foregår på et autoriseret værksted.

Du kan læse mere hos Apple: Independent Repair Provider Program

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.