Apples nye streamingtjeneste, Apple TV+, er i dag gået i luften. Apple TV+ skal tage kampen op mod andre tjenester som Netflix og HBO. Det vil Apple blandt andet gøre ved at producere en masse originalt kvalitetsindhold. "Apple Originals", kalder Apple det, og det er ganske enkelt indhold som er produceret af Apple udelukkende til Apple TV+. Apple lover at der kommer nye Apple Originals hver måned. Alt indhold vil altid være uden reklamer og on-demand.

Det kan du se allerede nu

Fra starten er der adgang til flere Apple-producerede TV-serie. Typisk er der adgang til de tre første afsnit af hver serie. Hver uge kommer der løbende nye afsnit.

See er en postapokalyptisk serie om en verden, hvor menneskeheden har mistet evnen til at kunne se. Serien har fået blandede anmeldelser i de amerikanske medier, der har fået forhåndsadgang til at ses den.

Der er taget bedre imod For All Mankind, der er en slags historisk drama omkring månekapløbet med det twist, at det var russerne, der kom først. Flot produceret og godt skuespil.

The Morning Show er en komedieserie med Jennifer Anniston, hvor man følger nogle morgenværter på TV og hvilke problemer de har. Medierne, der har set de første afsnit, er ikke alt for begejstrede for ideen. Denne serie er ellers flagskibet i Apple TV+.

Så tegner det noget lysere for Dickinson, der er et periodedrama om en und kvinde der ikke vil finde sig i de begrænsninger det giver at vokse op i en mandsdomineret verden. De fleste anmeldere er positivt stemt over for denne serie.

Der er også blevet plads til en enkelt original Apple-film fra starten. The Elephant Queen er en fantastisk naturfilm om en elefant-familie på savannen. Den er der blevet taget rigtigt godt i mod.

Sådan ser du Apple TV+

Apple TV+ streamer gennem Apple TV-appen der findes til iPhone, iPad, Mac og Apple TV. Desuden er appen på vej til flere Smart TV-modeller og andre mediabokse og streaming-nøgler.

Pris og tilgængelighed

Apple TV+ har en 7-dages gratis prøveperiode. Herefter koster det 39 kroner pr. måned. Et abonnement giver adgang for op til seks personer i husstanden.

Indholdet kan downloades og ses offline, når du vil.

Køber du en ny iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller et nyt Apple TV får du adgang til Apple TV+ i et helt år gratis med købet.