Betaudgaverne af det nye iOS 16 og iPadOS 16 er nu blevet tilgængelige i Apples åbne betaprogram. Det betyder at alle kan installere den kommende udgave af iOS og allerede nu prøve de nye ting af.

Apples ide med betaprogrammet er primært at få testet nye funktionalitet og få luget ud i diverse fejl inden den officielle frigivelse til efteråret, men der er ingen krav om at betatestere skal rapportere tilbage til Apple. Du kan sagtens køre betaudgaver alene for din egen skyld - og dermed få adgang til alt det nye før alle andre. Bare for at gøre det.

Vær opmærksom på, at visse apps kan holde op med at virke, hvis du installerer beta-udgaver af iOS.

Sådan får du iOS 16 beta

Det er meget nemt at komme i gang. Først skal du installere en profil fra Apples udviklerhjemmeside, denne profil gør det muligt at opdatere til iOS 15 beta direkte på din iPhone eller iPad. Se her hvordan du gør:

Husk at tage en sikkerhedskopi af din enhed inden du starter. Bare for en sikkerheds skyld. Så kan du nedgradere til iOS 15 igen, hvis du vil.

  1. På din iPhone eller iPad skal du åbne Safari og besøge https://beta.apple.com/sp/betaprogram/.
  2. Tryk på "sign up"-knappen eller på "sign in", hvis du allerede er medlem.
  3. Log ind med dit Apple ID.
  4. Accepter Apples betingelser, hvis du bliver spurgt om det.
  5. Vælg "Enroll Your Devices" i menuen øverst.
  6. Vælg iOS eller iPadOS.
  7. Scroll ned og tryk på "Download profile".
  8. Herefter skal du åbne Indstillinger-appen på din iPhone/iPad og trykke på den netop hentede profil.
  9. Nu skal du bare følge vejledningen på skærmen for at lave selve installeringen af iOS 16 beta.

Du skal selvfølgelig være klar over, at der kan være fejl og mangler - der vil være fejl og mangler - når du tester ny software. Det er derfor på eget ansvar. Apple stiller ingen garantier - og det gør jeg heller ikke. Generelt set kører diverse betaer dog meget stabilt, så en decideret ubrugelig enhed, er der ikke ret stor sandsynlig for at du løber ind i ved at installere beta software.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.