Motionsappen Endomondo bliver lukket ned fra årsskiftet
Ejerne af den engang så populære danskudviklede Endomondo-app, det amerikanske sportsbrand Under Armour, oplyser at appen bliver afviklet og lukket ned. Under Armour opfordrer brugerne af Endomondo til at flytte deres data til en anden af Under Armours apps nemlig MapMyRun (link). Adgang til brugerdata lukkes ned i marts næste år og slettes herefter.
Oplysningen om nedlukningen af Endomondo kom frem som en sidebemærkning under præsentationen af Under Armour seneste regnskab, hvilket fortæller en del om, at populariteten af Endomondo ikke er hvad den har været.
Endomondo er oprindeligt en dansk opfindelse, der i 2015 blev solgt for 540 millioner kroner til Under Armour. Dengang havde tjenesten 20 millioner registrerede brugere. Samme år købte Under Amour også appen MyFitnessPal med 80 millioner registrerede brugere for 3 milliarder kroner. Denne app skiller Under Amour sig også af med, men oplyser dog at de har fundet en køber af tjenesten, der nu har 200 millioner registrerede brugere.
Endomondo vil helt sikkert være savnet blandt mange, også selvom den ikke helt har kunnet gøre sig gældende blandt mange lignende tjenester efter fremkomsten af Apple Watch og andre løbeure. Havde der været det mindste potentiale i Endomomdo, havde Under Amour nok forsøgt at sælge tjenesten. Det kan de selvfølgelig også have forsøgt, uden held.
På Endomondos hjemmeside (link), ligger der en godt skjult oplysning om, hvordan brugerene skal forholde sig i forhold til at få hentet data ud af appe.