En fingerfærdig iPhone-bruger, Ken Pillonel fra Schweiz, har opgivet at vente på at Apple udskifter Lightning med USB-C i iPhonen. I stedet har han taget sagen i egen hånd og modificeret en iPhone X så den nu har en fungerende USB-C-port i stedet for den Lightning-port, der er født med. Porten kan både bruges til opladning og dataoverførsel.

Pillonel har dokumenteret iPhone-modificeringen i en god og pædagogisk YouTube-video, så man kan se præcis hvordan han har gjort - og eventuelt selv gå i gang. Det er ikke nogen nem opgave, men nemmere nu, hvor en anden har vist vejen og dokumenteret det hele.

I korte træk har Pillonel taget en 'Lighting til USB-C'-connector, gjort den mindre og bygget den ind iPhonen. Men det kan du selv se i videoen og det tilhørende GitHub-repo (link).

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.