Apple oplyser, at alle Apple-brugere fremover vil kunne få gang til at købe originale reservedele og værktøj, så man selv kan reparere sine Apple-produkter. Apple kalder det 'reparation via selvbetjening'. Det er helt unikt i Apple-sammenhænge, da Apple altid har gjort meget for at styre reparationen af Apple-produktet med hård hånd. Det bliver der løsnet op for nu.

Ordningens indledende fase vil fokusere på de mest almindelige moduler, der udføres service på, for eksempel skærmen, batteriet og kameraet på iPhone. Der bliver mulighed for yderligere reparationer senere næste år. Den nye butik vil tilbyde mere end 200 individuelle reservedele og værktøjer, så kunderne kan udføre de mest almindelige reparationer på iPhone 12 og iPhone 13. Senere kommer M1-baserede Macs også med, oplyser Apple.

Det hele foregår ved, at man bestiller de originale Apple-reservedele og -værktøjer man skal bruge ved hjælp af Apples Online Store til reparation via selvbetjening. Efter reparationen får kunderne, som returnerer deres brugte del til genbrug, tilskud til deres køb.

Reparation via selvbetjening er henvendt til dem, som har den nødvendige viden og erfaring til at reparere elektroniske enheder. For størstedelen af kunderne vil et besøg hos en professionel reparationsudbyder med certificerede teknikere, som bruger originale Apple-reservedele, være den sikreste og mest pålidelige måde at få klaret en reparation på.

I første omgang bliver reservedele tilgængelige for folk i USA, men i løbet af næste år kommer flere lande til. Apple oplyser ikke på nuværende tidspunkt, hvilke lande det drejer sig om, så det er ikke til at sige, om det inkluderer Danmark. En anden ubekendt faktor er prisen for reservedelene. Dem har Apple endnu ikke løftet sløret for.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.