Gennem årene er størrelsen på simkort faldet betydeligt. I gamle dag var det på størrelse med et kreditkort, hvorefter det såkaldte Mini-SIM blev standard. Det var det, der sad i den første iPhone. Siden er det gået stærkt. Det er især Apple, der har presset på, for at få gjort simkortene mindre, det vil sige få fjernet det overflødige plastik rundt om selve chippen, der ikke har ændret størrelse. iPhone 4 brugte således, som en af de aller første mobiltelefoner, Mikro-SIM, men heller ikke dette var småt nok for Apple.

I juni 2012 blev en ny endnu mindre standard for simkort udviklet af Apple så vedtaget. De er både mindre og tyndere. De hedder Nano-SIM eller 4FF (for den 4. formfaktor). Apples hjemmeside bekræfter, at iPhone 5 anvender Nano-SIM. Det betyder også, at man ikke kan bruge sit eksisterende simkort i den nye iPhone 5, men skal have et nyt. Og omvendt at man ikke kan bruge simkortet fra en iPhone 5 i sin gamle iPhone - i hvert fald ikke uden en adaptor.

I praksis er det ikke noget problem. Det er helt parallelt til overgangen fra Mini-SIM til Mikro-SIM.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.