iPhone 12 har internetdeling via 5GHz Wi-Fi
En lille overraskelse relateret til iPhone 12, Apple har nemlig ikke selv fortalt noget om det, er at Internetdeling nu kan foregå via 5GHz Wi-Fi, hvor det tidligere kun har kunnet ske via 2,4GHz Wi-Fi.
5GHz Wi-Fi er hurtigere end 2,4GHz Wi-Fi, så med en hurtig mobilforbindelse, kan du nu bedre udnytte den fuldt ud, hvis du bruger internetdeling på iPhone 12.
2,4GHz Wi-Fi har en teoretisk tophastighed på et par hundrede Mbps, mens 5GHz Wi-Fi ligger på omkring 1Gbps. Det er med andre ord kun, hvis din mobildataforbindelse har en hastighed på mere end 150 Mbps, at 5GHz Wi-Fi giver mening. 2,4GHz Wi-Fi er godt nok langsommere end 5GHz, men til gengæld er rækkevidden længere, og 2,4GHz Wi-Fi har også nemmere ved at trange gennem væge, møbler etc.