iPaden bliver 10 år i dag

I dag er en særlig dag. Det er nemlig præcis 10 år siden, at Steve Jobs præsenterede den første iPad. Det skete i Yerba Buena Center for the Arts i San Fransisco den 27. januar 2010. Selve lanceringen i butikkerne skete dog første den 3. april. I løbet af de første 9 måneder solgte Apple 15 millioner enheder.
iPaden blev præsenteret som en enhed, der skulle udfylde rummet mellem smartphonen og computeren. Jobs beskrev den som en magisk og revolutionær enhed beregnet til at lytte til musik på, se film på, læse bøger på og gå på internettet på blandt andre ting.
Med lanceringen af iPaden skabte Apple en helt nye type enhed. Den første udgave havde en skærm på 9,7 tommer, 64GB lagerplads og 10 timers batteritid. Til gengæld havde den ikke noget kamera. Priserne startede ved $499 for den billigste, mens Apple i dag tilbyder en iPad for $329.
Siden lanceringen har Apple hvert eneste år sendt mindst en ny iPad på gaden. Der er rygter om at den næste kommer til marts.