
Fra i morgen kan iPad 2 købes i Danmark. En af de ting man skal gøre sig klar inden man køber er, om man skal vælge modellen med eller uden 3G. Forskellen i pris er 900 kr, og altså procentvis en ret stor del af den samlede pris.
Man kunne tro, at det var en ret enkelt spørgmål at tage stilling. Vil man have 3G eller ej. Der er dog flere ting i det end som så, og dem vil vi komme nærmere ind på i denne artikel, så du får det bedst mulige grundlag at tage din beslutning ud fra.
3G-modellen har selvfølgelig indbygget en mobilnetværksforbindelse, hvilket betyder, at du kan gå på nettet over alt, hvis der ellers er dækning. Med WiFi-modellen kan du kun gå på nettet, de steder, hvor der er et WiFi-spot. Gør op med dig selv, hvor du skal bruge din iPad. Er det primært hjemme, på kontoret, i toget (hvor der oftere og oftere er Wifi) og lignende steder, hvor der oftest er WiFi-dækning, så trækker det i retning af WiFi-modellen. Skal du bruge den udendørs, i sommerhuset eller andre steder, uden WiFi, så er det 3G-modellen du skal have.
Brug iPhones mobildatanetværk
Der er dog den hage ved det, at har du en iPhone 4 (eller en tilsvarende smartphone), så kan du dele telefonens mobildataforbindelse med iPaden. iPhonen kan simpelthen omdannes til at WiFi-spot, som din iPad kan koble sig på, som på enhvert andet netværk. Det betyder, at selv hvis du køber WiFi-modellen, så kan du (med den rette telefon) alligevel gå på nettet selvom der ikke er WiFi-dækning. Der er endda et par fordele ved denne løsning: Du behøver kun ét abonnement og du kommer udover Apples begrænsing af de ting, der kun virker via WiFi og ikke 3G, for eksempel FaceTime. Da iPaden er koblet til iPhonen via WiFi, kan man nu bruge den til FaceTime, det kan man ikke via iPadens egen 3G-forbindelse.
Til gengæld er det selvfølgelig også lidt mere usmidigt. Du skal have din telefon med dig og du er begrænset af den batteritid, telefonen har. Men muligheden er der, og bruger du kun sjældent din iPad uden for WiFi-dækning, eller har du alligevel altid din iPhone med, så vil jeg på baggrund af dette anbefale en WiFI-only iPad 2. Man skal bemærke, at ikke alle teleselskaber giver mulighed for at oprette et WiFi-spot på sin iPhone, så man skal selvfølgelig lige tjekke det først.
Brug for GPS?
Har du brug for GPS i din iPad, så er 3G-modellen et must. GPS-chippen sidder på 3G-chippen, og WiFi-modellen har således ikke GPS. Der har været spekulationer om, at man kunne udnytte iPhonens position, hvis man havde koblet sin iPad til iPhone via WiFi, men det har intet på sig, og har vist sig at være en misforståelse. Så sagen er meget klar; har du brug for GPS, så skal du vælge 3G. Men du skal selvfølgelig huske at overveje om du i virkeligheden har brug for GPS eller om du bare tror det. Igen afhænger det af hvor og hvordan du bruger din iPad. Bruger du den primært steder med WiFi-dækning, kan iPaden finde en nogenlunde position, der fungerer udemærket til de fleste ting.
En sidste mindre ting, man skal være opmærksom på, er designet. 3G-modellen har en sort plastik "kant", der bryder med det stilrene design. Dette er for at sikre 3G-antennen ordentligt signal. Var antennen lukket inde i aluminium, ville det dæmpe signalet alt for meget.
Personligt vælger jeg en WiFi-only model. Mit forbrugsmønster kræver ikke hverken 3G eller GPS. For mig er iPaden ikke en "på farten"-enhed jeg altid har med lige som iPhonen. Jeg bruger iPaden som arbejds- og underholdningsredskab indendøre, hvor der altid er WiFi-dækning. Har jeg en sjælden gang behov for at kunne gå på nettet andre steder kobler jeg den til iPhonen. For de 900 kr jeg sparer på at vælge en model uden 3G kan jeg få en iPad med mere hukommelse.
I læsere er selvfølgelig velkomne til at komme med jeres anbefalinger eller begrundelser for, hvorfor i vælger den model i gør.
Scroll ned for at se kommentarer
Der skal nok købes et stk iPad 2 Uden 3G her til husstanden. Primært til "kone-brug". Men da konen 99% tiden kun bruger sin nuværende lap-top herhjemme over vores private wi-fi, ser jeg ingen grund til at ofre penge på en 3G forbindelse. Skulle JEG så bliver fristet til at tage den med mig, ja så ligger der jo en iPhone4 i lommen. Den kan sagtens kører som wi-fi hotspot takket være '3' :-)
Alt i alt en glædens dag imorgen når den sidste Bill Gates inficerede pc ryger ud af døren(bortset fra min lille EEE-box, som fungere som media afspiller til tosse-kassen).
Krogh
P.s jeg skylder dig en anmeldelse Martin og der arbejdes på sagen :-/
For mig er der yderligere den overvejelse, om det bliver sværre at sælge min brugte iPad2 når den tid kommer, hvis den er uden 3G.
Er det ikke sådan, at hvis man gerne vil bruge GPS, til eksempelvis kort mm., så skal man købe 3G versionen – også selv om man ikke køber et data-abonnement?
Ingen GPS funktioner uden 3G.
Personligt har jeg ikke bestemt mig.
Jeg har et data abbonement til telefonen, der kan overføres til Ipaden. Derved ingen ekstraudgift.
De 900 kroner ekstra, vil i forbindelse med salg medfører en øget indtægt (300-500 kr.), derved koster 3G og GPS funktionen netto 400-500 kr.
Wifi:
- Marginalt pænerer (ingen plastik kant)
- Bedre mikrofon (men 3G versionen mere end god nok)
- Billigere
- Internet (via teethering, men omstændigt og dræner batteri)
3G:
- Internet (ingen opsætning og dræn af tlf batteri)
- GPS (Kommer ikke til at bruge ofte, men sjovt at have)
Focus: Jo, hvis du vil have GPS, skal du købe 3G-udgaven. Det betyder ikke noget, om du køber dataabonnement eller ej. GPS fungerer via (gratis) radiosignaler fra satellitter.
Som der står i den glimrende artikel, fungerer kortprogrammer også uden 3G/GPS-udgaven. Så bruger iPad'en i stedet wifihotspots til at bestemme positionen. Nogle gange rammer den faktisk ganske præcist.
Jeg vil til enhver tid købe den dyreste iPad, jeg har råd til. Når man ikke kan opgradere senere, vil jeg være dækket ind fra start. Det største problem er, at bagsiden på 3G-iPads er skæmmet af den sorte bjælke.
I øvrigt kunne man også skrive en artikel med titlen "16, 32 eller 64 GB?". Her synes jeg også, valget er svært. Jeg har i forvejen den mindste iPad, man kan få, og den er kun fyldt halvt op, selv om jeg henter apps i vildskab. Video og musik streamer jeg, så jeg har svært ved at få øje på, hvad al pladsen skal bruges til.
Her bliver det en 64 gb wifi only i sort.
Har reserveret den :-) til afhentning i morgen kl. 17.
Jeg har en iPad 2 64gb wifi, og brugte Martins argument med at vælge mere hukommelse og så ikke 3G. Min iPad 1 var 64gb 3g og jeg brugte kun 3G lidt i starten da jeg havde et abbonoment i samarbejde med arbejde. Nu bruger jeg deling af iphones internet forbindelse, og det går ikke ud over mit brug af telefonen. Normalt oplader jeg telefonen om natten, og det er der ikke blevet lavet om på. Selvom telefonen bruger mere strøm, mærker jeg det ikke.
3G
jeg har en WIFI only 64GB iPad 1.. og kan klart tilslutte mig Martins anbefaling.. 3G versionen virker nok for det fleste som rent spild.. brug heller penge på mere Gigs.. nogle af ipads fede spil er ret stor.. 300 - 600 mb.. hvis man så som mig venter lidt til det er på tilbud så har man hurtigt 15-20 spil som er ret pladskravende.. ipad er også oplagt til at vise billeder frem.. også det kraver en hel del kapacitet.. og så kommer vi til videos..
så klart anbefaling køb en 64 GB og del din internet fra telefonen hvis man nu virklig skal surfe meget rundt..eller bruge et af det mange (and still growing) gratis wifi spots
Bliver en Wifi-model - og så satser jeg på MyWi (OnDemand når et jailbreak bliver tilgængeligt til iPad 2) fra iPhonen dækker mine behov (hvilket jeg er ganske overbevist om, da den primært vil blive brugt hjemme/uni/steder hvor jeg har min telefon med).
Er dog stadig i tvivl om det skal være 32 eller 64 GB (men ender nok med 64) og sort eller hvid.
Og så bliver det spændende at se om det er til at få fat i en - jeg har ikke forudbestilt, så sætter ikke forventningerne for højt.
@Rasmus
Jeg er glad for at du skal have en i "sort eller hvid" for ellers ved du noget vi andre ikke gør. ;-)
3G 64GB her. Jeg mener også, at kun det største og (desværre) dyreste er god nok. Man kan nemlig ikke opgradere senere, plus at den dyreste holder prisen bedst (gensalgsværdi) når jeg vil opgradere til en iPad 3 :-)
På den anden side - en 3G 64GB er ikke specielt dyrere end en lorte samsung galaxy tab, så man kan går hele vejen :-)
@Sergio
Det dyreste produkt vil falde mest i værdi.
Er selv i tvivl om farven.
Den Sorte virker bedst til 'leg': spil, billeder og film. Hvoridmod den hvide virker bedst til læsning / surf på nettet.
Derudover ser den sorte meget massiv/tung i forhold til den hvide.
Personligt går jeg efter 3G versionen i sort på 32GB, idet vil jeg bruge GPS'en når jeg cruiser rundt i Californien her til sommer. Jeg er ikke meget til spil, men jeg bruger en del tid på film og serier, og det vil være meget oplagt at benytte iPaden hvis man rejser meget i de 10-14 timer.
Prisen vil ikke være et problem, da Apple's produkter er en anelse billigere at købe i USA....
Jeg snupper en sort 32gb wifi. Can't wait :-)
Har ændret min reservation til hvid 32gb gps
Så kan man bestille iPad 2 i Apple store, mente det først skulle ske i nat. men intet er som det plejer.
Det kunne være fedt med en afstemning om hvilken model folk skal have, så har vi et overblik over hvilke modeller der er mest efterspurgt og dermed svær at få fat på.
Du kan da ikke bestille endnu?
"køb" knappen virker ikke endnu.
Er det kl. 1 i nat den kommer op?
har forudbestilt mig en 32gb wifi sort
har en iPhone 3gs på 32gb og ja den er næsten fyldt men kan holde mig rimlig meget inde for 32gb
Jeg er primart hjemme eller hos venner der alle har wifi så ingen grund til 3G modellen
Jeg har bestilt en 32 GB wifi sort.
Hvordan Thomas? ikke online på deres hjemmeside vel?
@ Jonas: Eplehuset
@Sasse, den teori holder vist ikke helt med Apple produkter!!
@Søren
Det gælder alle elektronik produkter. De forældes og bliver derved mindre værd.
Hvis produktet falder 50% efter et års brug, så er det 50% af 6000 istedet for 4300 kr.
Dvs. du taber 3000 kr. på den dyreste ipad og ca. 2000 på den "billige"
Det vigtigste må da være brugsværdien og ikke gensalgsværdien. Hvis man allerede inden købet går og spekulerer i, hvad den kan sælges for om et år, så tager man da sorgerne på forskud. :-)
jeg har haft svært ved det med wifi><3g, det er min første ipad, så har ingen erfaring at trække på, men som studerende er 900 kr meget, så jeg ender nok på en wifi, og så er der det med Gb ( ja her ku jeg godt bruge lidt hjælp) jeg skal mest bruge den til skole, men vil også ku se serie, podcasts osv. på den når jeg kører tog, jeg tror dog ikke jeg bliver fanget af spil, så ender nok også her på den billigste...
@sandra lund
Min nuværende er 16GB og den er fyldt til randen, jeg får konstant meldinger om, at jeg ikke har plads til at installere ting. Der er pænt irriterende. Jeg synes endda ikke jeg har noget særligt på den. Jeg springer derfor på 32GB denne gang.
@Martin
Hvad har du fyldt den op med? Kan du kategorisere det? Film? Musik? Billeder? Hvad er det som fylder så meget?
Jeg har egentlig bare tænkt mig en 16 GB, da jeg har mit musik på min iPhone. En film fylder vel ikke meget mere end 1-1,5 GB...og så er der spil og lignende, men der synes jeg da, at 16 GB lyder som ganske udmærket.
@Kasper
Lyd: 0,8 GB
Video: 0.6 GB
Fotos: 1,1 GB
Apps: 9,9 GB
Bøger 0,1 GB
Andet 1,2 Gb
Ledig: 0,4 GB
Jeg købte en 64GB WIFI og kan klart anbefale dette hvis man har en iPhone 4 med data alligevel.
Tethering fungerer perfekt og en fordel ved denne løsning er, at man kan downloade programmer over 20MB samt bruge FaceTime på iPad'en - noget der mig bekendt ikke er muligt hvis men benytter én med indbygget 3G.
Og, så sparer man jo også et dataabonnement ;)
Jeg tror grunden til at 3G modellerne er mere populære i USA er, at man derovre skal betale ekstra for et benytte tethering, og så kan man jo ligeså godt bare få et ekstra abonnement.
Heldigvis er teleselskaberne ikke blevet så grådige herhjemme endnu.
Jeg prøvede FaceTime på en 3G forbindelse med ca. 1,5Mbit ned og 1Mbit op og det fungerede forbavsende godt og i fin kvalitet.
Kan man også anvende wifi hot spot fra en android mobil (i mit tilfælde en wildfire) til at komme på nettet på ipad'en over alt? :) mvh. peter
@peter kristensen
Nu er dette jo ikke det mest oplagte forum at stille spørgsmål om Android mobilers anvendelsesmuligheder ;o)
Men for at svare på dit spørgsmål, så vil jeg tro at det virker uden problemer. Jeg ved ikke om alle protokoller er understøttet på Android, men mon ikke.
Du må hellere se at anskaffe dig en iPad ;0)
Hej.
kan en iphone 3GS-er også bruges som modem med en Ipad 2 wi-fi only enten via wifi eller bluetooth?
Milan
Hej
Nu kommer der lige et spørgsmål fra en der ikke ved så meget om IPADs. Skal til USA nu her og vil benytte lejligheden til at købe en IPAD 2 med hjem. Jeg vil gerne have en med 3G, men når man kigger på Appels hjemmeside, skal man vælge mellem AT&T og Verizon. Betyder det at man bliver låst til de udbydere og ikke kan bruge et DK kort og/eller at man betaler ekstra for enten AT&T eller Verizon?
/Søren
@ Søren
iPad's er ikke simlåst, men i USA er der to typer netværk: GSM & CDMA. AT&T kører med GSM og Verizon kører med CDMA. Da Apple har samarbejde med disse to udbydere er det nærliggende at kalde dem AT&T iPad og Verizon iPad.
I Danmark og resten af verden (næsten), bruger GSM - Vælg derfor AT&T versionen :)
Håber det svarede på dit spørgsmål...
Hej Daniel.
Super! Tak for hjælpen
/Søren
@Martin - fylder apps virkelig så meget? Er det spil eller hvad er grunden til det?
Jeg synes også, det lyder voldsomt med 9 GB i apps. Tænker også hvad det mon er for nogle apps? :)
Jeg har en god blanding af apps også spil. Nogle spil fylder 500-600 MB. Derudover har jeg mange andre "kvalitetsapps", der også fylder en del. Garageband fx. 500 MB.
Det er klart, at hvis man kun har småspil og apps der fylder et par MB, så når man aldrig 9 GB.
Jeg selv er dog nødt til at begrænse mig kraftigt og kun have det mest nødvendige liggende.
/Martin
Jeg endte med en 64GB 3G.
Efterfølgende er jeg egentlig ganske glad for at jeg valgte 3G-versionen, selv om jeg har en iPhone 4 der kan tethere. Først og fremmest var det muligt at få billigere dataabonnement gennem Telenor da jeg har bredbånd der (5GB for 49,- om måneden) og for det andet lægger iPaden til mit brug også op til at man ikke skal starte tethering hver gang (den bliver brugt hyppigt i kortere perioder fremfor i længere periode ad gangen).
Hej!
Rigtig god artikel - også til førstegangskøberen.
Dog har jeg lige brug for et par råd.
Vi overvejer kraftigt at skille os af med vores windows-bærbar. Dog beholder jeg min netbook til studiet og diverse "små-opgaver". Lige nu går vi og venter på den nye iMac, men vi har også talt om at købe en iPad 2. Egentlig havde vi kig på HTC, LG, Toshiba og SONYs bud på tablets, men deres priser ligger faktisk over Apple's iPad.
iPad 2 skal bruges herhjemme via WiFi og på bl.a. togrejser. Vi er ikke helt enige om vi skal punge ud for "WiFi only" eller "WiFi + 3G". Umiddelbart lader det til, at vi kan nøjes med WiFi-udgaven. Men så er spørgsmålet bare, om en iPhone er påkrævet for at danne et WiFi-spot, eller kan dette også lade sig gøre med en Android-mobil?
Jeg har lige bestilt en iPad 2 - 64Gb - 3G/Wi-Fi ! Jeg synes at når man først er igang kan man lige så godt købe det bedste af det bedste med det samme! Jeg synes det er godt at have 3G, da man så har muligheden for at komme på overalt! Der er mange situationer hvor jeg har ønsket at jeg lige havde 3G på min iPod! Derfor køber jeg det nu :)
Christian Nybo
Hej og tak for alle de forskellige råd og vejledninger. Go stil!
Har et ? :
Bliver det muligt at køre FaceTime over G3?
hej jeg har tinkt at købe en ipad 2 med 3G+Wifi. det er ikke over apple's hjemmeside, men der kan man også vælge AT&T eller Verizon, men jeg hved godt at jeg skal tage AT&T, men når jeg er inde på apple's hjemmeside skal man jo vælge abonnement, og det koster jo penge. skal jeg så køre videre på abonnementet fra den anden hjemmeside. eller er det bare det netværk den bruger.
For at vende tilbage til det der med at købe en iPad 2 i USA...
Min Far er netop hjemvendt derfra med en 64GB 3G AT&T iPad... Men men MEN: Det virker altså som om den er låst!.. Han har købt et data-kort fra Telenor og sat i, men den bliver bare ved med at sige "ingen dækning"... Kan det virkelig være rigtigt?... Har læst noget om at alle iPads burde være unlocked og man derfor kan sætte et hvilket som helst simkort i og sagtens køre dansk 3G på den..
Er der nogen der har erfaring med dette?... Hvis den er låst til AT&T, kan man så få den låst op? Eller bliver den automatisk låst op efter en periode?.. Eller skal den Jailbreakes for at man kan bruge 3G-delen af den i Danmark?...
Hej, super blog og en masse spændende indlæg. Jeg har et par spørgsmål som jeg håber i kan svare på. Jeg overvejer at købe en ipad 2 32 gb white (unlocked). Hvis jeg køber den over Amazon får jeg 3g med for næsten den samme pris som wifi only udgaven koster i DK. Mit spørgsmål er ganske simpelt om der er nogen der har oplevet at købe en ipad 2 i landet med f.eks begrænsninger i at skifte til dk - sprog eller andre umiddelbart uforudsete konsekvenser? Er der andre elementer jeg skal være opmærksomme på?
@David L
Det er fysisk set den samme iPad, så der er ingen som helst problemer.
Husk at tage højde for momsen, hvis du handler i USA.
Hvad skal man vælge ipad 2 16 GB eller 32 GB.:-D
Hvad er bedst til en 13 årig dreng
Jeg overvejer at købe en iPad 2.
Men jeg ved ikke om det skal være 3G eller WIFI.
Og hvis man skal på nettet i udlandet koster det så ekstra med en af dem?
Hvad er smartest at købe?
jeg tænker.
jeg har kun en alm nokia tlf. dene r hverken smarthphone eller noget.
og kunne godt tænke mig en ipad2 . men , kan man købe ngoet til den, så man kan f.eks hvis man er ude og lige skal tjekke noget, så gå på nettet ?. eller hvis man sidder på en st og venter, at man så abre kan logge på ? altså er der indbygget internet i ?
Har fået en Ipad2 16B WiFi... denne har ikke en simkortbakke.. hvordan kan man så sætte et Micro simkort i ??????
@Anette
Hvis du har WiFI-modellen, kan du ikke indsætte simkort.
hvis jeg køber en ipad med 3G, skal jeg så ha et abonnement??
og koster det extra og gå på nettet i udlandet???
@pernille - svarene er ja, og ja... Der skal et simkort med mobildataabonnement ind i den...
@Pernille og ClausOe
Man kan jo sagtens bruge sin iPad uden 3G........ Men man kan ikke benytte mobildata
Men den virker da fint med wifi ;-)
Jan
Hell yeah... Jeg har kun wifi - og har aldrig savnet 3G... Skal jeg endelig på net med den uden wifi så hotspotter jeg jo bare med telefonen... Personligt ville jeg aldrig punge de ekstra kroner ud på en 3G model..så hellere opgradere på gb...
Hej!
Kan man godt koble Ipad til Sony Ericsson Arc S hvis den er Android, og Ipaden ikke har 3G?
Første gang nogensinde at jeg kommer med løsningsforslag til en Android :-D
Lav et wifi hotspot. Så kan du slutte en badevægt til din android.
Jeg kan ikke lige til youtube herinde, men der er en video der hedder "Sony Ericsson Xperia Arc S - Sådan opretter du et WiFi-hotspot"
Prøv den
Her er linket: http://www.youtube.com/watch?v=-OgygHId9co (/Admin)
hej
uanset hvor meget jeg læser omd et her wifi og 3g er jeg stadig i tvivl og stadig lige så uvidende:)
jeg skal have en tablet/ipad, hjemme har jeg mobilt bredbånd, og ikke trådløst netværk.. ipad skal bruges til nettet og for min søn at spille på,... hvad skal jeg vælge?.. og hvad til den tid hvor jeg måske får trådløs internet? skal der så være begge dele i tablet?
håber en orker at forklare:)
Du kan jo få en USB router, så du kan dele dit mobile bredbånd der hjemme, og derved få trådløst internet i huset.
For eksempel en af disse : http://www.pricerunner.dk/sp/3g-usb-router.html
Så behøver du kun en iPad med Wifi.
Det samme gælder hvis du senere får almindelig trådløst internet hjemme.
Men tjeck lige der hvor du har dit mobile bredbånd, tit kan du få et ekstra simkort (til en iPad med 3g) uden at det koster ekstra.
En iPad med 3g kan sagtens bruges på det trådløse net, men på den kan du i tillæg tegne abbonement på et simkort til data, så du kan komme på nettet over alt (hvor det mobile bredbånd dækker).
Hvis du senere skulle få almindelig trådløst net der hjemme, er der ikke noget i vejen for at bruge iPaden på dette, og eventuelt også pille simkortet ud af iPaden og opsige dataabonnementet på denne. Dog tegner man sig tit for minimum 6 måneder hos en teleudbyder.
Ulæmperne med en 3g model er at den er lidt tyngre, og koster noget mere i anskaffelse.
Fordelerne er at den så også har indebygget GPS, og som sagt kan komme på nettet overalt hvis man har et simkort og dataabbonement til dette.
Kan man bruge en samsung2S til at kople en ipad2 på nettet på farten.
Hvis svaret er ja, hvordan?
Dorte
@Dorte
Hvis Samsung 2S kan lave WiFi hotspot - altså, lade andre enheder bruge dens ineternetadgang via WiFi, så ja