Da Apple lancerede iPhone nummer tre tilbage i 2009, fik den til føjet et S i navnet, og Apple startede en tradition med at hver anden iPhone fik et S i navnet. Hvor iPhone nummer to hed iPhone 3G, kom den nye til at hedde iPhone 3GS. Ifølge Apple stod S'et for "speed" (hastighed). Senere kom iPhone 4S, hvor S'et stod for "Siri", iOS's personlige assistent.

I år forventes det at Apple vil lancere ikke bare en iPhone 5S, men også en iPhone 5C. iPhone 5C skulle være den såkaldte lavpris-iPhone, der har været rygter om i nogle måneder. Et billigere alternativ til den rigtige iPhone. Den kommer i flere farver og neddroslede specifikationer.

Men hvad står C'et for. Folk mener så forskellige ting som "color" (farve), "cheap" (billig) eller "China" (Kina), fordi iPhonen skulle være målrettet det kinesiske marked. Der er ikke rigtigt nogen af navnene, der klinger helt godt, så måske er det noget helt fjerde. Måske har i læsere et bedre bud?

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.