Der har i en stykke tid været lækket information om, at Apple arbejder på en ny controller til Apple TV. Internt hos Apple har den kodenavnet B519. Nu viser det sig, at den nye controller ikke kommer sammen med en ny udgave af Apple TV ejheller vil den kunne købes løst hos Apple.

Det er nemlig en controller som Apple har udviklet til de udbydere af kabel-TV, der anvender Apple TV. De har haft behov for en controller med lidt flere muligheder end Apples egen standard-controller, og det har Apple nu lyttet til. Controlleren bliver distribueret af Universal Electronics til kabelselskabernes kunder. Det er 9to5mac, der har fundet et billede af den nye controller i den 6. betaudgave af tvOS 14.5.

De lækkede informationer om en ny controller har været hoveddrivkraften i rygterne om, at Apple snart vil lancere en ny udgave af Apple TV. Da controlleren altså ikke som sådan hører til Apple TV, kan det meget vel betyde, at der alligevel ikke er en ny Apple TV på trapperne.

Scroll ned for at se kommentarer