Fredags-humor: De bedste smartphone-jokes

Her er fire klassiske vittigheder, der i let omskrevet form, passer perfekt til lejligheden.
Hvor mange Android-udviklere skal der til for at skifte en pære?
831.
5 til at udvikle 7 nye fatnings-standarder
47 til at udvikle 56 nye pærer til de nye fatninger
98 til at tilpasse de nye fatninger og pærer til dem selv eller deres kunder, så der er 146 pærer til 175 forskellige fatninger.
101 til at udvikle 615 adaptere så valgfriheden er optimal.
405 til at skrive debatindlæg om hvordan Philips har misbrugt sit monopol til at gennemtvinge en underlegen de facto standard for fatninger og pærer.
Hvor mange Windows Phone-brugere skal der til for at skifte en pære?
Begge to.
Køb dig en Android
En kvinde får at vide af sin læge, at hun lider af en dødelig sygdom, og kun har fire måneder tilbage at leve i. Hun spørger lægen om der ikke er nogen hun kan gøre og han svarer: "Køb dig en Android, det bliver de længste fire måneder i dit liv."
Samsung kan spille højt
En mand kommer ind på en bar med hans nye Samsung. Pludselig opdager han, at han har lidt rigeligt med luft i maven. Han tager sin Samsung-telefon og skruer op for musikken indtil han mener den er så høj, at at ingen vil bemærke når han prutter. Og det gør han så. Højt og længe. Da han kigger rundt ser han, at alle folk i baren kigger på ham. Først der opdager han, at han hører musikken gennem sine høretelefoner.