Første beta af iOS 12.1: Group FaceTime er tilbage
Apple er ved at være klar med Group FaceTime. I hvert fald er den med i første beta af iOS 12.1, der netop er frigivet.
Allerede et par dage efter den officielle frigivelse af iOS 12, har Apple frigivet den første betaudgave af iOS 12.1. Den eneste reelle nyhed er genindførelsen af Group FaceTime. Group FaceTime var med i de første betaer af iOS 12, men forsvandt så og nåede ikke med i den endelige frigivelse. Apple har åbenbart skulle bruge lidt mere tid på at få funktionen helt klar. Det tyder det på er den er ved at være nu. I hvert fald er den som sagt med i beta 12.1.
Group FaceTime er en funktion hvor op til 32 personer kan FaceTime med hinanden på samme tid. Enten via video eller alene med lyd.
iOS 12.1 forventes frigivet senere på efteråret. Registrerede udviklere kan hente den allerede nu.