EU vil indføre regler så alle producenter af mobiltelefoner skal bruge samme stik til opladningen, skriver DR. Formålet med reglerne er at formindske mængden af elektronikskrot. Ved at indføre regler om en fælles ladestandard, der altså vil tvinge Apple væk fra deres Lightning-stik, mener EU at antallet af opladere der kasseres, når man køber en ny telefon, vil falde. Rationalet må være, at en fælles ladestandard vil få producenterne til at droppe den medfølgende lader. For det giver jo ingen besparelse, hvis Apple blot erstatter en Lightning-lader med en USB-lader.

Måske det ville være en bedre løsning bare at kræve at opladeren skal sælges separat. Det ville i sig selv spare en hel del skrot, da folk så ville bruge deres gamle lader så længe den fungerer.

Så længe man kan bruge samme oplader bare ved at skifte kablet, buede der slet ikke være noget behov for at gennemtvinge en standard på selve laderen. Hvis alle opladere er forsynet med et USB-stik, kan man via det rette kabel oplade alle telefoner uanset hvilket stik, der så sidder i selve telefonen, bare ved at skifte kablet.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.