EU-Parlamentet vil tvinge industrien til at indføre en universaloplader, der virker til alle mobiltelefoner. Formålet skulle være at mindske mængderne at elektronikskrot samt at gøre det nemmere for forbrugerne.

Indtil nu har der været en frivillig ordning, der dog kun delvis er kommet i mål. Siden 2009 er antallet af forskellige opladere ifølge EU-Kommissionen faldet fra 33 forskellige til nu kun 3. Dette reflekterer dog sikkert mere ændringer i hvilke telefoner, der bliver solgt, end at industrien er blevet enige om noget. Eksempelvis er salget af Apples iPhones i perioden vokset enormt, mens andre producenter helt er forsvundet.

Men nu skal der altså ryddes helt op med en enkelt port hos alle. Dette kunne være USB-C eller Micro-USB, men også Apples proprietære Lightning-port er i spil.

Apple har sammen med seks andre producenter i 2009 lavt en fælles beslutning om at alle opladere skal være med samme type port, men at kablet kan fungerer som adapter, så selve telefonen kan have forskellige porte. Dette standardiserer selve opladeren, mens kablet, der under alle omstændigheder er en sliddel, kan være forskelligt. Men dette er altså ikke nok for EU-Parlamentet, der også vi standardisere porten på telefonen så samme type kabel kan benyttes til alle telefoner.

Den polske parlamentariker Róza Thun fra den borgerlige gruppe EPP kræver, udtaler ifølge Ritzau, at "Vores borgere er nødt til at købe nye ladere, når de køber et nyt apparat. Det er spild af naturressourcer." Pointen er tydelig nok, men udtalelses udstiller samtidig politikeres ofte manglende teknologiforståelse. Mobilopladeren er ikke noget man køber. De følger med, når man køber et ny telefon. En ny type port og et andet kabel vil altså ikke ændre noget på den front. Skal det rigtigt rykke, skal producenterne undlade at inkludere opladere i æsken, når man køber en ny telefon, men dette vil omvendt give bøvl for mange, der så faktiske tvunget til at købe en oplader.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.