To store Cydia-repositories er lukket inden for den sidste uges tid. Ved du ikke hvad Cydia og repositories er så forklarer det meget godt baggrunden for lukningen. Cydia kan bedst beskrives som en alternativ App Store til Jailbreakede iPhones, det vil sige iPhones hvor man har hacket systemet så man har root-adgang og kan installere apps uden om Apples App Store. Jailbreak var en gang meget populært, men er gået mere og mere i sig selv over de sendte par år.

De to repositories der er blevet lukket er ModMyi og ZodTTD/MacCiti. Det betyder at der kun er et enkelt stor repository tilbage nemlig BigBoss.

Da Apple lancerede iPhonen tilbage i 2007 blev det hurtigt populært at jailbreake den, da det gav mange flere muligheder. For os danskere var det en nødvendighed, da iPhonen på det tidspunkt kun kunne købes i USA og var simlåst til teleselskabet AT&T. Ved at jailbreake og unlocke iPhonen kunne den bruges i Danmark. Derudover var der en masse gode tweaks tilgængeligt for jailbreakede iPhones. Siden blev det især de piratkopierede apps der var drivkraften for at folk jailbreakede deres iPhones. I takt med at flere og flere ting er blevet mulig at indstille på iPhonen er jailbreak-miljøet svundet ind. Der er ganske enkelt ikke længere den store pointe med at jailbreake. Så lidt at der endnu ikke er kommet et jailbreak til iOS 11. Folk har mistet interessen.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.