Da Apple i går præsenterede Apple Watch, var der flere ting der blevet gået let henover. Prisen talte Apple eksempelvis ikke så meget om. De nævnte blot, at priserne ville starte ved $349 for den billigste model. Hvilken model det er, og hvad priserne for de øvrigt bliver, kom Apple ikke nærmere ind på.

$349 svarer ret præcis til 2.000 kroner. Det kommer uret dog ikke til at koste i Danmark. De amerikanske priser opgives nemlig altid uden sales tax. Derudover er Apples ting altid dyrere uden for USA. Ikke så underligt, da der jo løber flere omkostninger på.

Vi kan dog alligevel forholdsvis præcist komme med et bud på, hvad Apple Watch kommer til at koste i Danmark. Tricket er at kigge på Apples andre produkter i USA og Danmark, og på den måde finde et fornuftigt bud.

Apples iPad mini koster eksempelvis $299 i USA, mens retina-modellen koster $399. Apple Watch til $349 ligger altså lige midt i mellem de to iPads. Mon ikke vi kan forvente det samme vil være tilfældet i Danmark?

I Danmark koster de to iPads 2.299 kr henholdsvis 2.999 kr. Ligger Apple Watch midt mellem de to priser, som det gør i USA, vil det i Danmark komme til at koste 2.649 kr.

Metoden er ikke 100% vandtæt, for bruger man andre af Apples produkter som pejlemærke, vil man få en anden pris. Men metoden er grundig nok så længe vi bare vil skyde os ind på en nogenlunde rigtig pris. Så det nok ikke være helt forkert at gætte på, at Apple Watch i Danmark vi kunne fås for 2.649 kr.

Men lad os nu se, meget kan nå at ske på de 4-6 måneder der går før Apple Watch kan købes i butikkerne. For at være på den sikre side, kan vi bare sige at Apple Watch vil kunne købes for under 3.000 kr.