Det kan Siri på dansk: Den komplette oversigt
Med frigivelsen af iOS 8.3 kom Siri endelig på dansk. Med hvad kan Siri egentligt? Det er ikke alle services, der er udrullet til alle lande. Eksempelvis virker sportsresultater ikke med Siri på dansk endnu. Årsagen er, at visse features er baseret på tredjeparts-services som endnu ikke er aktive på det danske marked. Det vil sige, at det typisk er services, som Apple ikke selv står for.
Jeg har gennemgået Apples hjemmeside med iOS-features, og her er en samlet liste over hvilke tjenester, der virker med Siri på dansk (i Danmark), og hvad der ikke gør.
Det virker med Siri på dansk
- Twitter Integration
- Facebook Integration
- Lommeregner og omregning
- Lokal søgning
- Vejvisning
- Musikgenkendelse
Deruover virker alle de almindelige ting, som ikke er baseret på tredjeparts-services.
Det virker ikke med Siri på dansk
- Sport
- Restaurant-information
- Restaurant-anmeldelser
- Restaurant-reservationer
- Film-information
- Film-anmeldelser
- Biograf-tider
- Ordbog
Den komplette oversigt over Siri på dansk
Hvordan du i praksis bruger Siri på dansk, kan du se herunder, hvor vi har samlet en række muligheder for at bruge Siri på dansk. Vi har ordnet dem efter emne.
Mange af kommandoerne kan siges så flere måder. Det er en af Siris styrker på dansk. Man kan eksempelvis sige "Gør skærmen lysere", men man kan også sige "Skru op for lysstyrken" eller "Mere lys på skærmen".
Når Siri så har forstået og reageret på en kommando, kan du ofte svare igen. Hvis du eksempelvis har bedt om at få skærmen lysere, kan du bagefter sige "skru mere op" eller "skru ned igen". Her forstår Siri konteksten, så man ikke igen behøver præcisere, at der er skærmen vi taler om.
Grundreglen er, at Siri forstår det meste. Sig det du ville gøre, hvis det var et menneske, du talte til. Det er en af de smarte ting ved Siri, man kan stort set tale et almindeligt dansk til hende.
Spørg Siri om vejret
Til de fleste af kommandoerne kan du tilføje et tidspunkt og et sted. Gør du ikke det, vil Siri svare for det sted du befinder dig nu, og for det nuværende tidspunkt.
- "Hvordan er vejret"
- "Er det koldt"
- "Regner det"
- "Skal jeg have paraply med?"
- "Er det koldt?"
- "Skinner solen?"
- "Hvornår står solen op?"
- "Hvad er den højeste temperatur i Roskilde på fredag?"
- "Hvor meget blæser det udenfor?"
Her er et eksempel med tid og sted: "Skal jeg have paraply med til Odense på fredag?" eller "Er det koldt i København?"
Brug Siri til at ændre iPhonens indstillinger
Du kan både bede Siri ændre på indstillingerne, eller spørge om de er slået til. Her er nogle eksempler:
- "Slå Flyfunktion til"
- "Slå WiFi til"
- "Slå BlueTooth til"
- "Skru ned/op for lysstyrken"
- "Er BlueTooth slået til?"
- "Åbn Indstillinger"
- "Gå til Mail-indstillinger"
- "Vis mine indstillinger for anonymitet"
Brug Siri til kalenderfunktioner
Siri gør det nemt at oprette og ændre kalenderaftaler. Du kan bruge kommandoer der er mere eller mindre præcise. Mangler Siri informationer, spørger hun selv om det, hun er i tvivl om.
- "Arranger et møde"
- "Planlæg møde kl. 17"
- "Aftale med Jesper på torsdag kl. 18.30"
Eksisterende aftaler kan redigeres med Siri:
- "Flyt mit møde kl. 15 til kl. 17"
- "Aflys budgetmøde"
- "Føj Peter til mit møde med Jesper på torsdag"
Brug Siri til at tjekke kalenderen:
- "Hvad er kalenderen for i dag?"
- "Hvordan ser resten af min dag ud?"
- "Hvornår er mit næste møde?"
- "Har jeg nogle møder på torsdag?"
- "Hvornår er min aftale med Jesper?"
Brug Siri til at styre musik og podcast
Sirt kan bruges til at bede om et bestemt kunstner eller et bestemt nummer eller album. Det er dog et af de få steder, hvor Siri på dansk kommer i problemer. Simpelthen fordi meget musik er på engelsk. Den danske Siri får simpelthen problemer, når man snakker engelsk til hende.
- "Spil Agnes Obel"
- "Spil Walk med Foo Fighters"
- "Afspil nyeste podcast fra Harddisken"
Det kan også være mere generelt:
- "Spil noget rock"
- "Afspil min nye spilleliste"
Eller helt enkle kommandoer:
- "Stop musikken"
- "Pause"
- "Gå til næste sang"
- "Spil det sidste nummer igen"
Brug Siri til telefonen og FaceTime
Siri kan bruges til at foretage opkald med på nærmest enhver tænkelige måde:
- "Ring til Peter"
- "Ring til Jespers på arbejdet"
- "Ring til 12345678"
- "Ring hjem"
- "Ring til min kone"
- "Ring op med FaceTime til Simone"
- "FaceTime Peter"
Generelle ting:
- "Vis mine opkald"
- "Vis opkald fra i lørdags"
- "Hvem ringede til mig i går"
- "Har jeg ubesvarede opkald?"
- "Ring til det sidste nummer igen"
- "Har jeg nye telefonbeskeder?"
- "Hvad er Simones telefonnummer?"
Brug Siri til beskeder
Siris funktioner til beskeder er meget omfattende. Man kan stort set hvad dom helst. Oprette og sende beskeder, svare på beskeder samt få vist eller læst beskeder. Her er nogle eksempler:
- "Send en besked til Peter"
- "Send en besked til 12345678"
- "Send en besked til Simone om at hun skal huske sine støvler"
- "Fortæl Jesper at jeg snart er der"
- "Send en besked til Jesper og Simone Hvor er i?"
Få oplæst ulæste beskeder:
- "Læs mine nye beskeder"
- "Læs besked fra Peter"
- "Find nyeste besked fra Simone"
- "Læs igen"
Svar på beskeder, du modtager:
- "Svar at jeg er der kl 8"
- "Ring til ham"
- "Fortæl hende, at jeg har købt støvler"
Så bruger du Siri på dansk til at finde vej
Der er næsten ingen grænser for, hvordan man kan bruge Siri i Kort-appen. Man kan finde rutevejleninger og afstande.
- "Find en rutevejledning hjem"
- "Find vej til Peter"
- "Vejvisning til Simones arbejde"
- "Vis vej til Peter til fods"
- "Vis vej fra København til Odense"
- "Find en tankstation"
- "Vis Langeland på et kort"
- "Vis Odense"
- "Hvor lang er der til Roskilde?"
- "Find nærmeste hospital"
Er du allerede i gang med en rutevejledning, kan du eksempelvis sige:
- "Er vi der snart?"
- "Hvornår er vi fremme?
- "Hvad er det næste sving?"
Brug Siri til at åbne Apps
Du kan bruge Siri til at åbne apps med:
- "Åbn Fotos"
- "Spil Carcassonne"
- "Åbn Facebook"
Brug Siri til Twitter og Facebook
- "Tweet 'Er lige kommet til toppen på Himmelbjerget'"
- "Tweet med min placering 'Har fundet en skjult indgang til borgen'"
- "Tweet 'Forlænget spilletid' hashtag FCK"
- "Publicer til Facebook 'Er på vej i biografen'"
- "Skriv på min væg 'Er lige kommet hjem'"
Brug Siri til påmindelser
Igen et sted, hvor Siri er ret fleksibel. Det meste kan lade sig gøre. Her er nogle eksempler:
- "Mind mig om at ringe til Simone"
- "Husk mine støvler"
- "Mind mig om, at jeg skal vaske bil i morgen kl 15"
- "Læs min huskeliste til ferien"
Det er muligt at tilføje lokaliteter:
- "Mind mig om, at jeg skal ringe til Peter, når jeg kommer hjem"
- "Husk mig på, at jeg skal ringe til Simone, når jeg tager afsted"
Brug Siri til mails
- "Send en e-mail til Simone om turen"
- "Ny e-mail til Peter"
- "Send e-mail til Jesper og sig tak for turen"
- "Tjek e-mail"
- "Er der nye e-mails fra Simone i dag?"
- "Vis e.mailen fra Simone i fredags"
- "Vis nye e-mails om ferieplanlægning"
- "Svar på e-mail Hej Peter jeg har en god ide til ferien"
- "Ring ham op"
Brug Siri til ur og alarmer
Simple spørgsmål:
- "Hvad er klokken?"
- "Hvad er klokken i New York?"
- "Hvilken dato er det i dag?"
- "Hvilken dato er det på lørdag?"
Alarmer:
- "Indstil alarm til 6.30"
- "Væk mig i morgen kl 8"
- "Væk mig om 4 timer"
- "Slå min alarm kl 5 fra"
- "Slet min alarm kl 8"
Tidtagning:
- "Indstil tidtagning på 15 minutter"
- "Sæt tidtagning på pause"
- "Genoptag tidstagning"
- "Nulstil tidtagning"
- "Stop tidstagning"
Brug Siri til kontaktoplysninger
- "Hvad er Peters adresse?"
- "Hvad er Jespers telefonnummer?"
- "Hvad er Simones private e-mailadresse?"
- "Vis Peter Jensens kontaktoplysninger"
- "Find personer med efternavnet Jensen"
- "Hvad er adressen på min søsters arbejde?"
- "Hvornår har min kone fødselsdag?"
- "Ring til min bror på arbejdet"
Mange af funktionerne kræver, at Siri kender dine relationer. Så det skal du fortælle hende:
- "Simone er min kone"
- "Min far er Peter Jensen"
- "Min chef hedder Åge"
- "Fra nu af skal du kalde mig Kong Henrik"
Brug Siri til noter
Siri er god til små hurtige noter:
- "Opret en ny note"
- "Noter Brugt 75 kr på fadøl"
- "Vis mine noter fra i torsdags"
- "Læs mine noter om ferieplaner"
- "Føj 'Husk støvler' til min note om ferieplaner"
Brug Siri til at søge på nettet med
- "Søg efter koalabjørne på nettet"
- "Søg efter opskrifter på græsk mad på nettet"
- "Find hjemmesider om kriminalromaner"
- "Google 2. verdens krig"
- "Find billeder at gummistøvler"
- "Vis mig videoer af regnvejr"
Brug Siri til at få svar på næsten alt
Siri på dansk integrerer med blandt andet Wikipedia, hvorfor hun kan svare på det meste. Her er nogle eksempler:
- "Hvor langt er der til månen?"
- "Hvor mange bor der på Langeland?"
- "Hvor højt er Himmelbjerget?"
- "Hvor dybt er Sortehavet?
- "Hvornår blev Steve Jobs født?"
Læg gerne en kommentar, hvis du har flere gode kommandoer til Siri på dansk. En ting jeg slet ikke har været inde på, at nogle af alle de vrøvleting, man kan snakke med Siri om. Det er dog et helt kapital for sig selv.
Artiklen er ajourført i december 2016.