B&O har lanceret nogle nye eksklusive trådløse over-ear hovedtelefoner kaldet Beoplay HX. I vanlig B&O-sil er der kælet for design, materialer og brugeroplevelsen.

Beoplay HX byder på aktiv støjreduktion og touch-funktion på den ene ørekop. Hele fladen fungerer som ét stort touchpanel, hvor du kan skrue op og ned, vælge musiknummer, besvare telefonopkald etc. Du kan også aktivere Siri, eller hvilken stemmeassistent du nu bruger, via en fysisk knap.

Med Bang & Olufsen-appen til iOS eller Android kan du tilpasse både lyden og støjreduktionen til din smag. Batteritiden er imponerende 35 timer på en opladning. Ud over trådløs lyd kan du afspille via minijack eller USB. Der skal dog stadig være strøm på batteriet selvom du bruger kabel. I bedste Apple-stil følger der ikke oplader med, men du kan bruge en hvilken som helst eksisterende standardoplader.

Beoplay HX fås med finish i Sand (lys grå), Timber (brun/sølv) og Black Anthracite (sort). Prisen er 3.749 kroner.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.