I forbindelse med Apples nye hovedkvarter i Cupertino, Apple Park, er der i åbnet et besøgscenter der er åbent for offentligheden. Her kan man købe en Apple-souvenir, se ud over området og købe lidt at spise.

Bygningen er fremragende designet i glas med et stort frithængende tag i kulfiber. Ovenpå taget er der en tagterrasse med udsigt til den store runde hovedbygning og landskabet. Inden i bygningen findes en 3D-model af hele Apple Park hvor man kan finde oplysninger om området via særlige iPads med augmented reality. Der er også en butik hvor man kan købe udvalgte Apple-produkter og souvenirs som t-shirts, postkort, hatte etc. Sidst men ikke mindst indeholder besøgcenteret en cafe hvor man kan købe kaffe og snacks.

Besøgscenteret er den eneste del af Apple Park hvor der er offentlig adgang. Resten af området er forbeholdt Apples ansatte.

Apple Park Visitor's Center har åbent mandag til fredag klokken 9 til 19, lørdage fra klokken 10 til klokken 18 og søndage fr klokken 11 til klokken 18. Adressen er: 10600 North Tantau Avenue i Cupertino.

Du kan læse mere hos Apple: www.apple.com/retail/appleparkvisitorcenter/