Rygterne omkring Apples mulige kommende virtual reality-headset løber stærkt for tiden. Seneste nyt kommer igen fra analytikeren Ming-Chi Kuo, der mener at headsettet får indbygget hele 15 kameramoduler.

Otte af kameraerne skal bruges til at skabe effekten af at man kigger gennem gennemsigtige linser. Det vil sige blive brugt til at optage indholdet fra omverdenen og vise det på de indbyggede skærme. Seks kameraer skal bruges til biometriske formål. Biometri betyder at identificere en person ud fra specifikke fysiske kendetegn. Det kunne være iris-scanning, eyetracking, Face ID etc. Kuo kommer ikke nærmere ind på, hvilken type biometri, der er tale om. Det sidste kamera skal bruges til kortlægning af omgivelserne, hvilket formodentligt betyder, at det er en LiDAR-scanner.

Kuo har på det seneste fortalt, at han mener, at headsettet bliver lanceret næste år. Det bliver mobilt med egen processor og lagerplads, men ikke 100% uafhængig af en anden enhed som iPhonen.

Med 15 kameraer og to 8K-skærme, som vi tidligere har hørt om, er der ingen tvivl om, at prisen løber op. Kuo mener at den lander omkring $1.000, hvilket er markant billigere end andre rygter, der har peget på $3.000.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.