I 2006 fik Apple et patent kaldet "Dynamic carrier selection", der beskriver en metode, hvor Apple driver et virtuelt teleselskab, som ligger mellem iPhone-brugerne og teleselskaberne. Det er så op til teleselskaberne at give nogle ordentlige priser til det virtuelle selskab, hvor kunden så kan shoppe efter behov. Det betyder, at man hele tiden kan skifte teleselskab uden at skulle vente i flere uger på at få flyttet nummeret. Nummeret forbliver nemlig hos det virtuelle selskab, der blot bruger et af de eksisterende selskaber til den praktisk levering af data og tale. Betalingenklares via ens iTunes-konto.

I 2010 var der rygter om, at iPhonen ville få indbygget sådan et simkort, hvor man kunne skifte operatør via softwaren. Det medførte en voldsom reaktion fra de europæiske teleselskaber, der bestemt ikke brød sig om Apples ide. Den er da heller aldrig blevet til noget. Ikke før nu i hvert fald.

Et dansk selskab ved navn Voopii, har netop lanceret hvad der stort set 100% svarer til Apples ide. Men dog alligevel med små forskelle. Først og fremmest sker det via et lille transportabelt Wi-Fi-modem, løsning kaldet MiFi. Ideen er, at det skal give billig dataadgang i udlandet. Modemmet registrerer selv hvilket land det befinder sig i, og via en SMS kan Voopii bede modemmet om at anvende det billigste netværk i det pågældende land. Det kan være en dansk teleselskab via roaming, eller det kan være et lokalt teleselskab. Pointen er, at man ikke selv skal rode med det. Det sker helt automatisk, og man betaler bare en fast takst til Voopii for at gå på nettet. Man får så at sige sit eget personlige Wi-Fi-hotspot, men til en helt anden pris, end hvis man bruger sit eget teleselskab.

Voopii har inddelt verden i tre zoner med forskellige priser. I billigste zone er det meste af europa og USA og her er prisen 52 øre per MB, hvis man køber en pakke med 1GB. I den dyreste zone er prisen 15,73 kroner per MB. Derudover er der nogle omkostninger til hardwaren. Det er stadig ikke decideret billigt, men betydeligt billigere end hvad vi normalt giver, og mon ikke prisen falder efterhånden som Voopii får aftaler med flere og flere operatører.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.